Freelancer ⇒ Din profil | Verificering

Sikkerhed freelancer Servicehelper

FREELANCER HJÆLP OG VEJLEDNING
VERFIFICERING & SIKKERHED

Generelt for alle profiler gælder at det er i freelancerens egen interesse at profilen fremstår så troværdig og tillidsvækkende som overhovedet mulig. Kunderne har til hjælp med at vælge den rigtige profil mulighed for at benytte forskellige søgekriterier omkring sikkerhed. Opfylder du ikke disse vises din profil ikke.

Verificering
At verificere betyder at påvise rigtigheden eller sandheden af noget. I forbindelse med din optagelse som helper på vores profil skal du fortælle dit navn, hvilken bankkonto vi skal indbetale til, uploade et profilfoto mv. Så vi har altså i forvejen en rimelig sikkerhed for at du rent faktisk er hvem du fortæller at du er. Kunder kan dog stille krav om yderlig sikkerhed for at dem som kommer i deres hjem er yderligere verificeret. Og under alle omstændigheder vil det altid styrke din profil at du opfylder alle de muligheder for verificering som stilles til din rådighed.

Verificeret via sociale medier
Du har mulighed for at tilknyttet dine sociale profiler til din profil. Eksempelvis Google, Twitter, Instagram, Facebook. Dette giver ikke dine kunder mulighed for at se mere end hvad du viser offentligt frem. Hvilket sagtens kan være begrænset, hvis du foretrækker at holde dit privatliv til kun dine venner. Men det giver dog kunden en mulighed for at få en brik i undersøgelsen af troværdigheden af din profil. Har du svag social profil, fx i form af få venner, anbefales ikke at du verificere dig  med denne social profil, da det potentielt kan forveksles med at profilen er falsk.

Verificeret via upload af identitetsdokumenter
Du har mulighed for bekræfte din identitet yderligere ved at tage et billede af dit id med din telefon eller kameraet på din computer. Dette kunne være dit pas, kørekort, sygesikringsbevis. Hvis du efterfølgende bliver bedt om at tage et billede af dig selv, skal det stemme overens med billedet på dit id, og dit id skal være gyldigt. Hvis dine billeder ikke svarer til hinanden, du er under 18 år, eller dit id ikke er gyldigt, kan du ikke acceptere bookninger, der kræver id. Bemærk venligst at selve dokumentet ikke vises til offentligheden, kunden, eller på din profil. Her vises blot om du har gennemført disse verificeringsmuligheder.

Verificeret via upload af adressedokument
Du har mulighed for bekræfte din identitet yderligere ved at tage et billede af et dokument som viser overensstemmelse mellem den adresse du har anført i din profil og den adresse som fremgår af dokumentet. Dette kunne fx være en elregning.

Straffe- og børneattest
Du har i din profil mulighed for at vise at du har en ren straffe- og børneattest. Ganske vist så spørger vi allerede herom når du opretter en profil, men her foretages ingen validering af rigtigheden. Vi skal nemlig først have din tilladelse før vi må indhente både straffe- og børneattest. Vores system er dog opsat således at ingen profiler vises som hjemmeplejer før vi har fået tilladelse, indhentet og konstateret at profilen har ren straffe- og børneattest. I de øvrige serviceområder “Havearbejde” og “Rengøring” vises profiler selvom vi ikke har verificeret rigtigheden af den rene attest. Her foregår dog løbende stikprøver og lykkedes det ikke at tilvejebringe ren straffeattest indenfor fastsat tid, slettes profilen uden yderlig varsel.

Det foregår således, at vi anmoder politiet om dine attester. Du vil efterfølgende modtage en mail i din E-Boks fra politiet, hvor du skal give tilladelse til at politiet udleverer både straffe- og børneattest til Servicehelper med din NemID. Da de fleste kunder stiller krav om nye attester hvert andet år vil du blive bedt om tilladelse til at vi indhenter din straffe- og børneattest hvert andet år.

Din profil er personlig
Vi lover kunden at den person som de booker (altså den profil som de ser på vores portal) også er den samme person som dukker op. Så medmindre du er et selskab så må du altså ikke få andre til at varetage de opgaver du bliver booket til igennem din profil. Hverken din kæreste, et familiemedlem eller andre. Det er brud på vores forretningsbetingelser hvis kunden fortæller at en anden end den som var booket dukkede op. Uanset årsagen hertil.

Sikkerhed og tryghed

FREELANCER HJÆLP OG VEJLEDNING
DIN SIKKERHED

Som du kan se af ovenstående har vi meget stor fokus på sikkerhed. Vi sørger at gøre vores portal for en sikker havn for vores kunder og gør derfor en stor indsats for at de kan føle sig trygge. Specielt indenfor serviceområdet Hjemmepleje har vi naturligt et gevaldigt højt sikkerhedsniveau.

Men der er et andet aspekt af sikkerhed som er relevant at nævne i nærværende sammenhæng, nemlig din sikkerhed! På samme måde som det ligger os på sinde at sørge for tryghed og sikkerhed for vores kunder, så ligger det os også på sinde at der tages vare på din sikkerhed og tryghed. Eksempelvis vil vi gerne slå på tromme for at du er opmærksom på de gældende arbejdsregler. Det er nemlig dit eget ansvar som selvstændig at sige fra overfor opgaver som potentielt kan udgøre en risiko for dig, og derfor er det vigtigt at du kender disse regler.

Vi beskytter dig også overfor kunder som er urimelige eller som du ikke føler dig tryk ved. Således bakker vi dig op hvis du siger fra overfor en arbejdsopgave som du ikke føler dig tryg ved at udføre. Så længe du blot kan redegøre overfor os hvorfor du har sprunget fra en opgave bliver du hverken degraderet ned i vores søgelister eller på anden måde mødt med repressalier. Føler du dig på nogen måde truet eller krænket i forbindelse med dit arbejde som freelancer hos os, så har du vores fulde støtte. Tøv ikke med at kontakte support hvis der er noget du gerne vil snakke om.

Godt til at udveksle ideer,
få gode råd og tips

Som freelancer kan du tilmelde dig vores facebook gruppe
Så kan du diskutere med andre freelancere tilknyttet vores portal

Social Facebook

Vejledninger, tips og gode råd til freelancere.
Servicehelper - Din freelance profil FREELANCER
Freelancer succes FÅ SUCCES
Freelancer arbejdsområder ARBEJDSOPGAVER
Freelancer - Dine arbejdssteder ARBEJDSOMRÅDER
Freelancer profil foto PROFILFOTO
Freelancer - Din profilbeskrivelse PROFILBESKRIVELSE
Registreringstype REGISTRERINGSTYPE
Priser og vilkår TIMEPRIS
Freelancer kalender KALENDER
Freelancer sprog SPROGKUNDSKAB
Freelancer sikkerhed VERIFIKATIONER
Kvalifikationer KVALIFIKATIONER
Support havehjælp udlejning VÆRKTØJ & UDSTYR
Freelancer - Transport, bil og cykel TRANSPORT
Freelancer - Arbejdsbeklædning ARBEJDSBEKLÆDNING
Freelancer - Personlig coach FÅ PERSONLIG HJÆLP
Freelancer - Sociale profiler SOCIALE MEDIER
Vikarbureauer VIKARBUREAUER
Freelancer tilmelding TILMELDING
Netværk NETVÆRKET
Logo Servicehelper
SERVICEHELPER
Vi gør det nemt at bestille service
Danmarks bedste serviceplatform
Havearbejde....Hjemmepleje....Rengøring