Guide
Sådan udpines jord
Det lyder helt skørt, men vilde blomster trives bedst i næringsfattig jord. Hvilket er hvordan jorden almindeligvis oftest ville være hvis den får lov til at være i fred. Læs vores vejledning til hvorledes man udpiner jorden på den gode måde.
Hvis du vil have mange forskellige arter ved siden af hinanden, en høj diversitet, er forudsætning at jorden er næringsfattig Næringsstoffer betydning for høj diversitet er meget afgørende for succes med biodiversitet. Er der næringsrigt får du typisk en enkelt art eller nogle få arter.
Er det knapt med næring bliver planterne ikke så store og kraftige samtidig med at der er plads til mange arter. Så vil du gerne have en blomstrende have skal du gøre det præcist modsatte af hvad traditionen foreskriver! Stedet for at tilføre gødningsstoffer, skal du udpine jorden. Jorden skal tilbage til den tilstand den ville have hvis vi mennesker ikke havde påvirket den.
Det kræver sin jord at blive forvandlet til natur fra mark. Man smider ikke bare lige frø ud, og så er der natur igen. Næ, noget jord skal først udpines og plages, før naturen kan flytte ind. At skabe nærringsfattig jord er godt for de vilde planter. Det gør man ved at fjerne næringsstoffer hvilket gør at vilde planter kan vende tilbage, og en varieret natur kan udvikle sig igen.
Er der tale om en mark man ønsker at gøre biodynamisk kan man starte med at så korn. Dyrkning af korn vil udpine den tidligere dyrkede jord. Når kornet høstes, fjernes de næringsstoffer, det har optaget fra jorden, sammen med kornet. Det er vigtigt for naturen, fordi man på den måde fjerner en masse næringsstoffer fra jorden, så den igen er værd at sætte rødderne i for vilde planter. De har nemlig brug for jord, der indeholder næring i naturlige mængder.
NPK-gødning
NPK er en forkortelse for plantenæringsstofferne Nitrogen (nitratkvælstof), Phosphor (fosfat) og Kalium. Disse stoffer fjernes i store mængder, når man høster udbytte af dyrket jord. Da de samtidig bruges i tilsvarende stor mængde af planterne, opstår der let en udpining af jorden, dvs. en mangel på netop disse og andre tilsvarende stoffer. Derfor har man fremstillet NPK kunstgødninger, som indeholder disse stoffer i let tilgængelig form.
Udpining sker hvis man planter den sammen afgrøde på den samme mark flere gange efter hinanden, så jorden kommer til at mangle stoffer som natrium, fosfor og kalium. Dette kan modvirkes ved at plante en anden afgrøde og benytte NPK-gødning.
Vil man have mere natur og liv i sin have, skal man fjerne næring i stedet for at tilføre den. Fjern græsafklip og plantemateriale og læg det i køkkenhaven eller på kompostbunken. Så kan man give plads til de planter der trives i næringsfattig jord.
At udpine jorden kan være nemmere sagt end gjort i haver med fed muldjord. Her kan det tage mange år, men der er måder at hjælpe den vilde have lidt på vej. Efterlign naturen, hvor det hele består af mange små nicher, og brug det til opbygningen af haven. Lav et afgrænset overdrevsbed med næringsfattigt sand, for at kompensere en meget fed muldjord. Du kan også lave et skovbed i skyggen af krattet, som er mørkt og fugtigt, og således udnytte nogle af de forhold, der naturligt opstår i haven.
Overdrev
Ved agerbrugets indførelse i Danmark blev de ringeste, mest stenede jorder udvalgt til græsningsland. Det store arbejde med at fjerne sten og gøre jorden dyrkbar ofrede man kun på de nærmeste jorder. Derimod lå eng og overdrev hen, som de havde ligget siden istiden.
På overdrevet gik kreaturerne under hyrdernes opsyn, generation efter generation. Det fik den virkning, at dyrenes måde at æde på sorterede i vegetationen, og med tiden kom overdrevet til at bestå af stikkende, giftige og ildesmagende arter.
Overdrev har efterhånden mistet deres oprindelige betydning. En meget stor del af det tidligere overdrevsareal er derfor blevet opdyrket. Mange overdrev er desuden blevet plantet til med skov eller juletræer, udlagt til sommerhuse mm.
Ønsker du en vild græsplæne eller et stykke med blomstereng i din eksisterende græsplæne, er du nødt til at skrabe græsset af før du kan så. Græsplæne frø/planter er udviklet til at kunne lukke tæt og alm. græsplæne græs vil derfor lukke til, så blomsterfrøene ikke kan komme op og du vil ikke få succes med din blomstereng.
Ved at flytte den dybereliggende mineraljord af grus og sand op til overfladen, skaber man levegrundlag for planter, der omvendt ikke kan trives i den muldjord, der typisk ligger øverst i haven. Skraber du muldjorden væk fra det øverste lag af græsplænen får du hurtig overskydende jord – og det er en rigtig god ting for biodiversiteten!
I dag er overskydende jord temmelig dyrt at komme af med. Men det skal du heller ikke! Stedet skal du bruge den overskydende jord til at skabe bakker og forskellige niveauer i din have. Dette er nemlig medvirkende til at styrke biodiversiteten, da naturen trives bedst i et varieret landskab.
BRUG KALK
Man kan strø lidt kalk i nogle dele af græsplænen, da et mere basisk miljø skaber vilkår for andre slags urter. Kalken øger PH-værdien, og hvis kalk i forvejen er lav, vil dette også give græsset i græsplænen nogle bedre vækstbetingelser, samtidig med at det gør vækstbetingelserne for mosset meget dårligere.
Det kan hjælpe at strø kalk ud, hvis der er meget næringsrigt, da kalk binder næringsstoffet fosfor, hvorved fosforen bliver utilgængelig for planterne, og så er det lige meget hvor meget kvælstof der er tilstede.
Mange haveejere oplever ringe resultater ved blot at lade græsset gro, og så købe en blomsterblanding og smide ud i området. Men det kan også hurtigt blive for stor og uoverskuelig en opgave at fjerne både græs og øverste jordlag før såning. Så derfor kigger mange efter en lettere metode til den vilde have.
Årsagen til, at det anbefales at fjerne både græs og muldlag, er for at skabe en lige konkurrence mellem de forskellige urter. Når der er et lavt nærringsindhold i jorden, vil selv de nøjsomme arter have en chance for at spire og gro, uden at de udkonkurreres af de stærke arter.
BRUG SAND
Traditionelt har man brugt hvidt sand, som også kaldes strandsand til at lave topdressing på græsplænen – hvilket blot betyder udjævning af græsplænen så den bliver helt plan.
Man kan også benyttet sand eller grus til at udpine græsplænen. Fremgangsmåden er den samme. Man fordeler sandet nogenlunde jævnt med en skovl. Her er det vigtigt at investere i en asfaltrager. Med asfaltrageren kan du skubbe frem og tilbage i sandet, så det fine sand fordeler sig ned i lavninger og ujævnheder.
Er der blot tale om mindre arealer kan bagsiden af en ganske almindelig haverive også benyttes. Og det kommer jo også an på hvor nivelleret du ønsker underlaget.
De forskellige græsarter er nogle af de stærke arter, og de vil hurtigt kunne udkonkurrere de små, blomstrende urter. Samtidig vil en etableret plæne ikke efterlade meget plads til, at en ny blomsterblanding vil kunne etablere sig alene ved at så nye frø.
Men der er stadig mulighed for at få en flot og blomstrende plæne, uden at du behøver at grave det hele væk, men det kræver tålmodighed, da du over en årrække skal udpine jorden og lade urterne naturligt finde vej til plænen. Ved denne metode får du en vild plæne med de urter, der naturligt er i området. Der kan gå et par sæsoner, før du oplever den helt store blomstring, men til gengæld slipper du for at grave hele haven op.
BEDSTE RESULTATER
Det er meget individuelt hvorledes resultaterne viser sig, da hver have er unik og har sine egne jordbundsforhold. Det har vist sig at være en effektive måde at udtynde græsset og forberede græsplænen til isåning af vilde blomster ved at slå græsset et par gange forår og efterår og altid fjerne afklippet.
Tilførsel af kalk, savsmuld og isåning af Liden skjaller, kræver tålmodighed! De første par år er effekten ikke stor. Det kræver tid før Linden skjaller får etableret sig.
Isåning af vilde blomster er oftest meget vellykket. Især når der benyttes frøbomber og løse frø placeres i græsplæne via såmaskine.
Sådan slås højt græs
Hvis græsset er vokset for højt til at plæneklipperen kan håndtere det, er der heldigvis andre muligheder. Helt traditionelt benyttede man en le når græsset var blevet for højt. Eller man lukkede nogle dyr – får, geder, høns, køer, heste – ind på området et begrænset stykke tid.
Man kan også benytte maskiner. Eksempelvis en skårlægger, der benyttes i landbruget til at meje afgrøder og lægge dem i rækker. Når en skårlægger benyttes til græsplæner ved privat brug, er der brug for mindre og lettere model end dem som benyttes på marken. Anlægsgartneren benytter ofte en skårlægger, der kan monteres på en fræser.
Selvkørende skårlæggere er som regel udstyret med fingerklippere og indføringssnegl som på en mejetærsker. Bugserede skårlæggere kan være med slagler som på en grønthøster, hvor knivene roterer om en vandret akse. En anden type er såkaldte skivehøstere eller tromlehøstere, hvor knivene rotererer om en eller flere lodrette akser.
Der kan også benyttes en slagleklipper. En slagleklipper bruges typisk af landmænd og andre professionelle til at klippe vildtvoksende græs, små træer mm. Slagleklipperen kan køre i selv meget højt græs. Selve maskinen er konstrueret med en række slagler, der med roterende bevægelser slår græs, ukrudt og andre vækster i stykker.
Hvor en plæneklipper benytter knive til at skære græsset, benytter en slagleklippere, såkaldte slagler, der fås i mange former og størrelser. Disse påmonteres én hurtigt roterende valser, der knuser græs, småbuske og ukrudt til en masse, som kan samles og komposteres. En slagleklipper er et tungt professionelt redskab.
BRUG TRÆER
Du kan udpine jorden ved at have nogle træer eller kraftig buske. Disse sender deres rødder ud for at hente næringsstoffer, så de vil på den måde bidrage til at gøre området næringsfattige. Men træer skal ikke stå for tæt og skygge, da du så i stedet får en skovbund.
Der kan også benyttes en græstrimmer, der meget ligner en traditionel plæneklipper. Den er blot udstyret med et trimmerhoved i stedet for knive og arbejdshøjde kan justeres højere end ved en plæneklipper. Typisk mellem 5-10 cm, så du kan vælge hvor kort det høje græs skal trimmes.
Græstrimmere fås også i håndholdte versioner. Disse er velegnet til at fjerne græs omkring hegn, murværk og højbede. Til større græsplæner er de ikke velegnet. Selve omkredsen af hvad der klippes er begrænset hvorfor det tager lang tid at komme igennem et større areal. En anden udfordring at man ofte kommer til at klippe græs meget uens i højden og tit kommer til at få græstrimmer tråden ned i jorden.
Den sidste metode til at slå højt græs er at bruge en “Fingerklipper“. Dette er maskiner der med rette er omgæret af respekt. De klipper med lethed mindre grene, og altså også alt andet der kommer i klemme! Af udseende minder Fingerklipper om en havefræser. På skæret sidder 2 glidesko som kan justeres i højden. Da maskinen ofte er selvkørende er det et nemt og oplagt valg til ekstra højt og vildt græs.
Fingerklipper fås også i håndholdte versioner. Reelt er der tale om en hækkeklipper med langt skaft. Har man et mindre græsareal, er den håndholdte version det nemmeste og billigste valg.
Sådan spirer frø
En væsentlig forudsætning for succes er at dine vilde blomster og urter får mulighed for at spirer og slå rod. Og hvis man blot spreder frø ovenpå en græsplæne har de ringe mulighed for at blomstre – uanset hvor meget man forsøger at udpine græsset.
Man kan med fordel benytte en skivesåmaskine, der hjælper med at få frø ned i jorden. Disse bruges traditionelt til fodboldbaner og golfbaner. Der benyttes et princip med isåning ved hjælp af dobbeltskær, hvor man skærer riller i bestemt afstand og dybde. Dette gør at frø straks får kontakt med fugtigt jord, ydermere er de beskyttet mod udtørring og risiko for at skylle bort ved kraftig regn.
Et andet væsentligt aspekt er gennemskæringen, det giver fornyet liv og grøde, også til de eksisterende græsser, der får ilt tilført rødderne, og reagere ved at sætte nye rodskud, men også nye topskud vil blive frem provokeret. Og da vi ønsker at udpine græsset til fordel for blomster og urter, er der således en bagside af medaljen ved brug af skivesåmaskine.
Hvis man ikke er så “heldig” at have en hel masse muldvarpeskud i græsplænen hvori man kan så vilde blomster og urter, kan man stedet benytte et jordbord. Sørg for at have tilstrækkelig stor diameter på jordbordet, da man ellers nemt risikere at frøene ikke kommer ned i jorden, men blot sætter sig i toppen af hullet.
Det bedste resultat fås ved at benytte frøbomber. Kommes disse ned i hullerne er du sikker på at de placeres i den rigtige dybde og chance for succes er meget stor. Kom gerne lidt jord i toppen af hul for at imødegå at næste regnvejr drukner alle de nye frø. Dette kan de sagtens klare et par dage, men står de under vand i længere tid, begynder de at rådne.
Fjern græsset helt!
Hvis du ønsker en økologisk måde at slå græsset ihjel på, skal du ad flere omgange fræse det ned. Her bliver jorden vendt rundt, så græsset langsomt går ud. Det kan dog hurtig resultere i at din ellers så fine have kommer til at ligne en pløremark, en slagmark, rodet og ujævn, med halvisne bunker af græstørv spredt tilfældigt rundt!
En græstørvskærer er designet til at skære gennem græsrødderne og det øverste lag af jorden for at skabe et rent snit, som gør det nemt at fjerne stykkerne af græstørv. Det er en hurtig og effektiv metode til fjernelse af græstørv. Her ”skræller” du det øverste lag af græsplænen af.
Dette er en meget effektiv metode og vil omlægge din have til flotteste blomsterpark på ganske kort tid. Der er dog et par udfordringer du skal være opmærksom på for at sikre din succes.
BRUG LIDEN SKJALLER
Liden skjaller (Rhinatus minor) en et-årig plante, der er normalt forekommende på lysåbne arealer som enge, strandenge, overdrev, heder og klitter. Liden skjaller snylter på græsset ved at suge næring ud af græsrødderne. Derved reduceres væksten i det omgivende plantesamfund, så der dannes mindre tørstof pr. arealenhed.
Tidspunktet skal være rigtigt!
De fleste arter af insekter placerer deres yngel i reder nede i jorden, og ofte i sådan et område hvor der er masser af vegetation. De ved at der vil være mere det kommende år, og derfor er det et smart sted. Det gør de blandt andet i efteråret, så nogle kan overvintre og være klar til foråret.
Hvis du beslutter dig for at omlægge dit areal bør du således ikke gøre det sen efterår, vinter da du ødelægger næste års yngel. Så hvis en havefræser, plov roder alting op er det mere ødelæggende for biodiversiteten og insekter end det er gavnligt.
Godt at have en plan for græstørvet
Det græstørv der fjernes for græsplænen vil være vanskeligt at nedbryde hurtigt. Smides det blot oveni kompostbunken kan du risikere at sænke processen for det øvrige kompost. Og da der oftest hurtigt er tale om store bunker er det godt at have en plan for græstørvet.
Du kan naturligvis smide det i en trailer og så ud på nærmeste genbrugsplads. Men det er bedre at benytte det som en mulighed for at gøre din have lidt kuperet. Biodiversiteten elsker nemlig når naturen er varieret, kuperet, bakket. Så brug det gerne som lidt små bakker i din have. Kom lidt jord ovenpå. I løbet af noget tid vil dine bakker blive en del mindre, efterhånden som græsset bliver til muld, men så kan du komme ekstra jord på hvis du er blevet glad for det bakkede landskab.
BRUG SAVSMULD
Man kan strø lidt savsmuld i nogle dele af græsplænen, for på den måde at udpine. Ved at sprede eksempelvis 0,5 kg/m2 savsmuld søger man at binde kvælstof i jorden, så græsset vokser mindre og derved skaber større mulighed for, at andre arter kan etablere sig. Kvælstoffet, som bindes af mikroorganismer i jorden, vil i løbet af 4-5 år blive frigjort igen, men i mellemtiden håbes det, at savsmulden har givet mulighed for at blomsterplanterne kan etablere sig.
Man kan nemt foranlediges til at tro at græs er den største fjende imod biodiversitet. Men sådan forholder det sig ikke. Det som er udfordringen er “græsplænen”. Ganske vist er græs ret aggressivt og dominerende, så det vil udkonkurrere mange andre arter, og det betyder, at biodiversiteten vil være lav. Men alle arter er som sådan “aggressive” hvis de får de rette levebetingelser.
Det som du blot skal være opmærksom på ved græs er at vi traditionelt ved vores græsplæner har skabt ideelt forhold for græs – og skal vi have biodiversiteten til at lykkedes skal vi give andre arter en chance for at kunne etablere sig.
Gode råd og vejledninger
Biodiversitet
Godt for alle!
Der er mange grunde til at du bør blive ven med dit ukrudt. Bierne og blomsterne og hele naturen vil elske dig hvis du giver ukrudt lidt plads. Du får en spændende mangfoldig have og massevis af ukrudt kan du faktisk spise! Men hvorfor er ukrudt så misforstået? hvorfor har vi en havekultur der har erklæret ukrudt kamp på alle fronter?
Bliv ven med dit ukrudt
Biodiversitet
Kend dit ukrudt
Er de grønne skud ukrudt eller planter? Få styr på, hvordan nogle af de mest almindelige ukrudtstyper i danske haver ser ud i denne billedserie. Når du kender ukrudt kan du bedre selv bestemme hvilke former for ukrudt du måske har lyst til at beholde. Lær at kende forskel på ukrudt så du ved hvad du med fordel kan lade gro vildt og hvad du skal være opmærksom på at holde nede.
Kend dit ukrudt
Biodiversitet
Den vilde have
En vild have er nem at passe, men det betyder ikke, at du kan forære alle dine haveredskaber bort: – Hvis du lader planterne gro, som de selv vil, vil skvalderkål, brændenælder og kvikgræs efterhånden brede sig på bekostning af andre planter, og det er du ikke interesserede i. Også den vilde have skal passes, men med en mere selektiv og afslappet hånd.
Den vilde have
Biodiversitet
Høste frø
Vil du igang med selv at høste frø skal du finde logikken frem! Det bliver nemlig hurtigt temmelig omstændigt at holde styr på de mange frø, hvordan de skal opbevares, hvornår de skal sås, etc. Men der er et sjovt projekt så bare kast dig ud i det.
Høste frø
Biodiversitet
Frøkugler
Frøkugler er kongevejen til succes med biodiversitet. Håndlavede frøbomber lavet af økologiske råmaterialer som lerpulver og lokale frø, indeholder farverige blomster og giver styrket mangfoldig biodiversitet.
Frøbomber
Biodiversitet
Frøblandinger
Du kan lave en frøblanding af vilde blomster der foretrækker skygge. Eller vild frøblanding af blomster der trives i sol. Nogle frø er fremragende til altan, mens andre er gode til sandjord. Her får du overblik over de mange forskellige frø der findes.
Frøblandinger
Biodiversitet
Udpin jorden
Omlægger du din have til næringsfattig jord bliver den meget nemmere at passe og du får flere muligheder for at få biodiversiteten til at trives og blive mangfoldig, med massevis af blomster året rundt.
Udpin jorden
Biodiversitet
Kend din jord
Jorden har en afgørende betydning for, hvilke planter der kan vokse og trives hvor.
Kend din jord
Biodiversitet
Fra plæne til blomstereng
Sådan forvandler du din græsplæne til en blomstereng med vilde blomster i haven.
Fra græs til blomster
Biodiversitet
Fjern græstørv
Sådan skræller du din græsplæne og booster din biodiversitet.
Skrælle græsplæne
Biodiversitet
Forkultivering
Ved forkultivering starter spiringen af frø indenfor, så de hurtigere kan blive plantet ud på friland. Det er der mange fordele ved.
Forkultivering
Biodiversitet
Sæt haven fri
Forsøg på at etablere biodiversitet er ikke svært, men det kræver dog at man kender den rigtige fremgangsmåde. Her får du opskriften på at skabe biodiversitet i byhaven.
Sæt haven fri
GRÆSPLEJE
Gode råd og vejledninger
Græspleje
Pletter på græsplæne
Pletter i græsplænen i form af bare pletter, visne pletter og misfarvede pletter, opstår på mange forskellige måder og af mange forskellige årsager. Heldigvis er de nemme både at forebygge og komme til livs.
Bare pletter græsplæne
Græspleje
Svampe i græsplæne
Svampe findes i et utal af arter og i mange forskellige størrelser og former. Om efteråret begynder der ofte at skyde svampe op i forskellige områder af græsplænen. Dette er helt naturligt og en vigtig vigtig funktion i økosystemet.
Svampe i græsplæne
Græspleje
Skadedyr græsplæne
Muldvarper, myrer, orme, Stankelbenslarver, etc - græsplænen er fuld af liv. Noget aktivitet er godt, mens andet er ødelæggende skaber bare pletter og ujævnheder.
Skadedyr i græsplæne
Græspleje
Vanding af græsplæne
Din græsplæne skal vandes FØR den visner. Det er bedst at vande sjældent, men grundigt. Ved tørke går græsset i dvale og mister sin vækstfunktion og flotte grønne farve. Det er derfor vigtigt, at du helt undlader at klippe græsset i tørkeperioder.
Vanding af græsplæne
Græspleje
Klippevejledning
Hvis græsset har vokset sig langt, er det nødvendigt at klippe det ned ad flere omgange. Klip maksimalt en tredjedel af græsset. Klipper du mere, svækker du græsset, da du stopper fotosyntesen i græsset.
Klippevejledning
Græspleje
Topdressing
For at udjævne din græsplæne skal du bruge hvidt sand, som også kaldes strandsand. Fordel sandet nogenlunde jævnt med en skovl. Her er det vigtigt at investere i en asfaltrager. Med asfaltrageren kan du skubbe frem og tilbage i sandet, så det fine sand fordeler sig ned i lavninger og ujævnheder.
Topdressing
Græspleje
Bekæmpelse af mos
Gødning er med til at forebygge mos i græsplænen. Mos opstår nemlig når græsset har dårlige vækstbetingelser. Derfor er noget af det bedst du kan gøre for at undgå mos, at give den ekstra næring, især hvis du slår den ofte. Når du slår græsset, vil næringsstoffer nemlig blive fjernet fra plænen.
Bekæmpelse af mos
LOKALE HJÆLPERE
HAVEHJÆLP
TRADITIONEL
Haven juni – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven juni
Haven juli – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven juli
Haven august – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven august
Den årlige sommerfest 2024
Den årlige sommerfest
Haven september – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven september
Haven oktober – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven oktober
