Billig lokal havehjælp
Sådan ser ukrudtet ud
Er de grønne skud ukrudt eller planter? Få styr på, hvordan nogle af de mest almindelige ukrudtstyper i danske haver ser ud i denne billedserie. Når du kender ukrudt kan du bedre selv bestemme hvilke former for ukrudt du måske har lyst til at beholde, måske ligefrem dyrke mere ukrudt – det er trods alt gratis og meget fremmende for biodiversiteten at din have er mangfoldig
Anemone, blå
Den vilde blå anemone (Hepatica nobilis) blomstrer som en af de første blomster i foråret. Den vokser fåtalligt i naturen. I plantecentre kan man dog købe både den danske blå anemone, og den lidt lysere ungarske blå anemone, der nok er mere almindelig. Den blå blomst formerer sig ved frø som ligger i de olieholdige frugtstilke. Olien elsker myrerne, der stjæler frøene og derved spredes de. Planten har tidlige været brugt i naturmedicin, men som alle andre arter af anemoner er den blå anemone giftig.
Agersnerle
(Convolvulus arvensis) Agersnerlen har lange, slyngende stængler, rosa, tragtformede blomster og små, spydformede, grønne blade.Den blomstrer fra juni til september og vokser ofte sammen med stauder og buske.
Agerstedmoderblomst
(Viola arvensis), er almindeligt vildtvoksende i Danmark, hvor den optræder som ukrudt i marker og haver. Agerstedmoderblomsten er 1-2 årig, 5-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig jord. Arten danner naturlige hybrider med alm. stedmoderblomst. Den har opstigende vækst med spinkle stængler. Blomstringen sker i maj-oktober, og blomsterne har hvid-gule kronblade og smalle bægerblade. Frugten er en kapsel, der rummer mange, spiredygtige frø.
Akeleje
(Aquilegia) anses som en staude, men kan også være ukrudt da den er en vild blomst som sår sig selv og kan skifte farve fra hvid til mørkeblå. Blomsterne er meget populære blandt bier og andre nytteinsekter. Akeleje blomstrer i foråret mens blomsterløgene er ved at afblomstre og resten af haven endnu ikke er begyndt at spire for alvor. Akeleje giver altså noget smukt at kigge på i den forårsperiode, hvor resten af haven stadig ligger i dvale. Akelejer findes i et væld af farver og er faktisk ofte tofarvede i lyse og mørke nuancer.
Arve, rød.
(Anagallis arvensis) er emblem for (og giver navn til) den fiktive helt Den røde Pimpernel, titelpersonen i romaner af Emmuska Orczy. Rød Arve med røde kronblade er meget almindelig. Blå Arve (Anagallis arvensis) med blå kronblade er mere sjælden. Arten er kendt for blomster, der kun er åbne i solskin. Blomstringen sker i juli-september.
Brandbæger (Senecio vulgaris) Alm. brandbæger er 10-30 cm høj, når den er udvokset, og har små, gule, mælkebøttelignende blomster. Når den kommer op ad jorden som kimplante, er dens blade lancetformede og ca. 6-8 mm lange. Den kan hurtigt sprede sig, for den producerer op til 7.000 frø pr. plante. Hele planten er giftig.
Burresnerre
(Galium aparine) Når burresnerre kommer op fra jorden som kimplante, har den 4 små blade samlet i midten og 2 større blade i hver sin side.Fuldt udvokset er den 30-100 cm høj og har hvide blomster, når den blomstrer fra juni til september. Både blade og stængler er behårede, og planten klæber sig nemt fast på fx tøj, hud, dyr og andre planter.
Canadisk bakkestjerne
(Conyza canadensis) er en 30-60 cm høj urt med en slank, opret vækst. Stænglerne er glatte eller lidt ru, og de bærer spredte blade. Blomstringen sker i juli-august, hvor de små kurveblomster er samlet i grenede toppe. Arten betragtes som en invasiv art i Danmark og er på Naturstyrelsens sortliste, hvor det vurderes at den “kan bekæmpes lokalt til acceptabelt niveau, men kan ikke udryddes nationalt”. Canadisk bakkestjerne er modstandsdygtig overfor glyphosat (“Round-up”), og derfor breder den sig, hvor man bruger dette middel.
Ensidig klokke
(Campanula rapunculoides) er en 20-60 cm høj urt. Knoldene er næringsrige, og planten har derfor været dyrket som fødemiddel. Ensidig klokke er en flerårig urt med en stiv, opret vækst. Stænglerne er afrundet firkantede med stive hår. Blomstringen sker i juni-september, og de blåviolette blomsterne sidder i en klase fra bladhjørnerne. Frugten er en håret kapsel med mange frø.
Ferskenpileurt
(Persicaria maculosa), er en 30-80 cm høj urt, der vokser på næringsrig og ofte fugtig bund. Ferskenpileurt har opstigende vækst. Stænglerne er glatte og runde. Blomstring sker i juli-oktober, hvor man kan finde blomsterne siddende samlet i kompakte aks fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er rosenrøde.
Fingerbøl
(Digitalis) er høje, elegante blomsteraks. Det er en 2-årig plante, som godt kan lide at vandre rundt i haven og dukke op på uventede steder. Fingerbøl sår sig selv, så det er nye planter, der dukker op, mens de ældre går til. Fingerbøl er nem at frøformere. Men hvis du ikke har erfaring med 2-årige planter, kan processen godt være lidt af en prøvelse. Der går nemlig et helt år, før du kan glæde dig over blomsterne.
Fuglegræs, alm
(Stellaria media) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig jord. Planten hedder Fuglegræs, fordi den er yndet af især hønsefugle. Blomstringen kan foregå hele året, når blot temperaturen er over 5°C. De enkelte blomster sidder i bladhjørnerne. De har hvide, dybt kløvede kronblade og grønne bægerblade, som når længere ud end kronbladene. Frøene passerer uskadt igennem fuglens fordøjelse, for de spredes effektivt, hvor der går høns. Almindelig fuglegræs er nitrofyt, hvilket betyder, at den er indikatorplante for kvælstofrige jordtyper. Indikatorplanter er planter, som afslører forskellige træk ved den jord, de vokser i. Planten kan spises.
Følfod
De første følfod (Tussilago farfara) blomstre tidligt forår. Følfod minder meget om mælkebøtten og man har da også tidligere tilberedt blomsterne på samme måde som mælebøtter, men forskning tyder på at de ikke er helt sunde at indtage. Men smukke er de på skrænten, i vejkanten og massevis af andre steder hvor de byder foråret velkommen.
Gederams, alm.(Chamaenerion)
Almindelig gederams har 4 æggeformede blade og er 2-7 mm lang som tidlig plante. Fuld udvokset er den 30-50 cm høj og har små, lyslilla blomster. Navnet Gederams menes at være afledt af at plantens frøkapsler, med frøens flyvehår, minder om et gedebukkeskæg. Gederams er en såkaldt nitratplante, da den elsker jordbund, som er særligt nitratholdig. Disse forhold træffes især efter skovrydninger og skovbrande, da nedbrydningen af nåle, kvas og humus øger næringen i jorden. Gederams kendes let på sine store bestande af rødviolette blomster i juli og august. Gederams besøges flittigt af sommerfugle og humlebier, der tiltrækkes af plantens nektar.
Glat dueurt
(Epilobium montanum) er en flerårig urt med en opret vækst. Det første år danner planten en bladroset. Senere skyder stænglerne til vejrs enkeltvis. Blomstringen sker i juni-september, hvor man ser de enlige, lyserøde blomster ved de yderste bladhjørner. Frugterne er aflange kapsler med mange frø.
Gråbynke
(Artemisia vulgaris), er en høj flerårig urt med en stift opret vækst. Stænglerne er furede og ofte rødligt anløbne. Blomstringen sker i juli-august. De bittesmå blomster er samlet i små, oprette kurve. Kronbladene er rødlige eller gule. Frøene er ganske små. Hele planten lugter kraftigt af æteriske olier. På grund af indholdet af bitterstoffer (først og fremmest tanniner) har udtræk af Gråbynke været brugt som ormemiddel. I dag bruges den af og til i opskrifter på bjesk (kryddersnaps).
Gærdesnerle
(Calystegia sepium), er flerårig urt med en slyngende vækst. Blomstringen sker i juli-september, hvor man ser de store, hvide tragtformede blomster sidde enkeltvis ved bladhjørnerne. Frugten er en kapsel med få frø. Stængler slår rod, hvor de berører jorden vedvarende.
Hvidmelet Gåsefod
(Chenopodium album) er en 30-70 cm høj urt med furede stængler. Planten blomstrer fra juni til september. Blomsterstanden er ofte et grenet aks. Rodnettet består af nogle få, grove hovedrødder og en stor mængde siderødder, som når langt ned og vidt ud. Hvidmelet Gåsefod kan spises dampet som spinat. Hver plante danner mængder af frø, som er rige på protein, A-vitamin, calcium, fosfor og kalium. Det gør den til et godt foder for fjerkræ, som gerne æder både blade og frø.
Hyrdetaske
(Capsella bursa-pastoris) er en 2-70 cm høj urt, med op til 64.000 spiredygtige frø for hver eneste plante. Det gør, sammen med den lange blomstringstid, at Hyrdetaske er blandt de mest almindelige ukrudtsplanter. Blomstringen sker i april-oktober. De enkelte blomster er små og har hvide kronblade. Frø, blade og rødder er spiselige, og i Kina bliver planten dyrket som nytteplante. De friske, grønne kapsler er eftertragtede af småfugle, og det gør planten til et godt fodertilskud for burfugle. Hvis man strør frøene på vandoverfladen, vil det bidrage til at mindske antallet af myggelarver i vandet.
Hønsetarm, alm.
(Cerastium fontanum) Bladene på hønsetarm ligner nærmest 2 pagajer, der ligger på tværs af hinanden, når ukrudtsplanten dukker op af jorden. Den har hår overalt og er 10-30 cm høj fuldt udvokset, hvor den har hvide blomster.
Kløver
(Trifolium) er en planteslægt med ca. 300 arter, der er udbredt i alle tempererede egne, men med centre i Middelhavsområdet, Etiopien, Californien og Chile. Det er en- eller flerårige, urteagtige planter med trekoblede eller (sjældnere) uligefinnede blade. Småbladene er oftest tandede. Blomsterne er samlet i siddende eller hængende hoveder eller korte klaser, men arter med enlige blomster findes. De enkelte blomster er uregelmæssige (ærteblomster) med purpurrøde, hvide eller gule kronblade. Frugterne er små bælge med nogle få frø i hver. Det meste kløver er spiseligt ukrudt.
Kvikgræs
(Elymus repens) Kvikgræs, også benævnt Senegræs samt almindelig Kvik er en 30-100 cm høj, ranglet plante med tynde blade med et blomsteraks, der minder lidt om korn.Kvikgræs kan være svært at bekæmpe, da dens rødder vokser sammen med andre planters rødder.I det tilfælde er den bedste måde at slippe af med kvikgræs på at grave de andre planter op og fjerne kvikgræssets rødder fra plantens rødder.
Lugtløs kamille
(Tripleurospermum perforatum) har siden oldtiden været anvendt som lægeplante. Lugtløs Kamille ligner Strand-Kamille, men har brodspidsede bladafsnit og er uden forveddet stængel ved basis. Den indeholder antiseptisk virkende olier, og har sammen med andre kamillearter været anvendt siden oldtiden, bl.a. mod ringorm, hævelser og øjensmerter. Desuden er den en farveplante, der giver gul farve. Blomstringen sker i juni-november, og blomsterne er rørformede, gule skiveblomster og tungeformede, hvide randkroner.
Lægejordrøg
(Fumaria officinalis), er en 10-60 cm høj, blågrøn urt, der indeholder alkaloider, som har dæmpende virkning på menneskers nervesystem (sml. Opiumvalmue). Stænglerne er tynde og skrøbelige, og de er glatte ligesom bladene. Blomstringen sker i maj-september, hvor man ser de lyserøde blomster sidde samlet i klaser. Planten hedder lægejordrøg, fordi den har været brugt medicinsk. Indholdet af bedøvende stoffer blev givet til patienten ved af afbrænde planten under vedkommendes hoved (deraf navnet Jordrøg).
Markforglemmigej
(Myosotis arvensis), er en 20-40 cm høj urt, der foretrækker næringsrige lerjorde. Stænglerne er tæt hårede, runde i tværsnit og ofte lidt brunrødt anløbne. Bladene sidder spredt, og bBlomstringen sker i maj-juni. De enkelte blomster er femtallige og regelmæssige med hulkravede, lyseblå (sjældnere: lyserøde) kronblade.
Markærenpris
(Veronica arvensis), er en 3-20 cm høj urt, med en opstigende vækst. Stænglerne er oftest forgrenede, og de er forsynet med ret stive hår. Bladene sidder modsat og de er ægformede med groft takket rand. Blomstringen sker i april-august, hvor man finder mørkeblå blomster siddende i endestillede, løse klaser. Frugterne er kapsler med flade frø, som spirer særdeles villigt.
Mælkebøtte
(Taraxacum officinale) Almindelige mælkebøtter er 15-45 cm høje og har en lang stængel med mælkesaft, grønne, takkede blade og en gul blomst.Ved frømodningen bliver blomsten omdannet til flere hundrede hvide frø, der nemt spreder sig med vinden.
Nælde, stor. Brændenælde
(Urtica dioica) Brændenælder kan blive op til 2 meter høje og har firkantede, ru stængler.De savtakkede, mørkegrønne blade er 5-16 cm lange og er ægge-, hjerteformede. Både stængler og blade har stive hår. Brændenælder vokser især i kvælstofrig jord.
Nælde, liden.
(Urtica urens) ligner stor nælde, men bladene er kun op til 6 cm lange og afrundede (ikke spidse). Arten er indikatorplante for højt kvælstofindhold i jorden. Blade og stængler har brændhår med myresyre. Planterne er sambo, dvs. at de både bærer hanlige og hunlige blomster på samme plante. Blomstringen sker i juni-oktober. Frugterne er nødder.
Padderokke
(Equisetum) Padderokker dukker op af jorden og mellem fliser i det tidlige forår. Først er den bare en stængel, og senere spirer grønne skud frem, så planten minder om et lille grantræ.Ager-paderokken, som den også kaldes, bliver op til 20-40 cm høj.
Ramsløg
(Allium ursinum), er en 25-40 cm høj, flerårig urt med en kraftig lugt, der findes i næringsrige skove. Bladene kan anvendes som krydderi som hvidløg, kinaløg eller forårsløg og alle dele af planten kan tilberedes til salater, supper, brød, pasta, osv. Ramsløg kan også bruges som konserveringsmiddel idet den har en meget stærk antibakteriel effekt. Ramsløg kan forveksles med høsttidløs og liljekonval, der begge er giftige.
Rapgræs, Enårig
(Poa annua) er 3-30 cm højt græs, der vokser næsten overalt på åben jord. Planten er afhængig af rigeligt kvælstof. Den er derfor et fingerpeg om næringsrig jord. Dette og evnen til at danne modent frø hele året har gjort arten udbredt. Enårig rapgræs har korte og opstigende stængler. Bladene er bølgede på tværs med en tydelig fure langs midten og en bådformet spids.
Rød arve
(Anagallis arvensis) Rød arve er blot 3,5 mm stor, når den bryder op ad jordoverfladen med blade, der er nærmest æggeformede og glatte.Ukrudtsplanten kan blive op til 20 cm høj og har en firkantet stængel og rødlige blomster, mens bladene har rødbrune prikker på undersiden.
Skvalderkål
(Aegopodium podagraria) Skvalderkål har en glat og furet stængel og har mange, glatte blade siddende tæt på hinanden.Den kan blive op til en meter høj, men er ofte meget lavere. I juli blomstrer den med små, hvide blomster.Planten er spiselig, og de unge skud er ganske velsmagende i f.eks. salater. Hele planten har en svagt krydret lugt og smag. Den blev tidligere anset for et virksomt middel mod gigt, især podagra – deraf navnet “podagraria”. Skvalderkål kan bruges til farvning af uldgarn.
Snerlepileurt
(Fallopia convolvulus), har en slyngende vækst. Frøene minder en del om Boghvedes frø, og de er fundet i så store mængder ved bopladser fra yngre stenalder, at man formoder, planten har været dyrket som afgrøde. Stænglerne er hårløse og en smule kantede i tværsnit. Blomstringen sker i juli-september.
Sort natskygge
(Solanum nigrum) er en mellemstor plante med en 30-60 cm høj, opret stængel. Planten kendes især på de store sorte bær. Tværmål på blomst ca. 5-10 mm. Frøproduktion: Op til ca. 500 frø pr. plante. Blomstringen sker i juli-oktober, med hvide blomster.
Spergel
(Spergula arvensis), er en 10-30 cm høj urt, der især vokser på sandet, næringsfattig jord. Plantens hurtige spiring og dens evne til at leve i sandet jord har gjort den til et velkendt ukrudt. Spergel er etårig med spinkle stængler som er lidt klæbrige. Blomstringen sker i juni-september, hvor man kan finde de små, hvide blomster i kvaste. De mange frø har af og til en smal vinge.
Storkronet ærenpris
(Veronica persica) er en énårig urt med 15-30 cm lange, nedliggende til opstigende stængler, sådan at en enkelt plante kan danne en lille, tæt måtte. Blomstringen sker i to perioder: april-maj og september-oktober. Blomsterne sidder enkeltvis på lange stilke fra bladhjørnerne. De er lyseblå med mørkeblå striber. Frugterne er hjerteformede kapsler med mange frø.
Svinemælde
(Atriplex patula), er en 20-70 cm høj urt, med en opret og busket vækst. Stænglerne er stive og furede, og de føles glatte, selv om de er beklædt med fine hår. Blomstringen sker i juli-september, hvor de små blomster sidder samlet i små stande. Frugterne er flade nødder, som spirer meget nemt.
Svinemælk, alm.
Almindelig Svinemælk (Sonchus oleraceus) også kendt som Marietidsel er en enårig, 25-100 cm høj urt, med matgrønne til forskel fra Ru Svinemælk, der har skinnende blade. De bleggule blomsterkurve er omkring to centimeter i diameter. Alle dele af planten indeholder hvid mælkesaft. Denne art trives på samme slags steder som den ret så vellignende Ru Svinemælk. Svinemælken er velegnet som dyrefoder. Tidligere blev den også brugt som lægemiddel.
Tidsel
(Carduus) Tidsler, eller agertidsler og horsetidsel som ukrudtsplanten også hedder, har stive, furede stængler og tandede, stikkende blade.Tidsler blomstrer i august-september og har små, lilla blomster.Slægten Bladhovedtidsel (Cirsium) – eller bare Tidsel – er en slægt med ca. 200 arter. Det er én-, to- eller flerårige, urteagtige planter, som er stærkt tornede. Blomsterne er samlet i endestillede stande med én til flere kurve i hver. Kurvene består af rørformede enkeltblomster, som er lyserøde, røde eller gule.
Tusindfryd
(Bellis perennis) Tusindfryd bliver 5-15 cm høj og vokser i mange, danske græsplæner. Den hvide-gule blomst minder om en marguerit i miniudgave. Tusindfryd kan luges væk, hvis du ikke ønsker den i plænen. Bellis eller tusindfryd blomstrer fra marts og langt hen i efteråret.
Vejbred
(Plantago) er en planteslægt med ca. 200 arter. Slægtens planter har rosetstillede, helrandede og buenervede blade. Blomsterne sidder i aks- eller hovedformede stande. De enkelte blomster er små med udstående kronbladflige. Meget vejbred er spiseligt ukrudt.
Vejbred, Glat.
(Plantago major) er en 10-30 cm høj urt, som indeholder en slim, der anvendes i naturmedicin som ingrediens hostesaft. På norsk kaldes den groblad pga sine sårhelende egenskaber, mens indianerne i Nordamerika kaldte den den hvide mands fodspor, fordi den ankom med de hvide. romerske soldater brugte bladene mod sår og ømme fødder efter lange marcher. Den har også været regnet som betændelsesdæmpende, og indeholder blandt andet antioxidanter (flavonoider). Bladene kan spises i som fx salat. Blomstringen sker i juni-september.
Vild kørvel
(Anthriscus sylvestris) er en toårig plante, som bliver op til 1,5 meter høj. Vild kørvel er almindelig langs veje, på jernbaneskrænter, enge, i lyse skove og hegn. Den blomstrer i maj og juni.
Vejpileurt
(Polygonum aviculare) er en urt med nedliggende stængler, der er op til en meter lange. Alm. Pileurt har frø som er meget søgt af spurve. Navnet skrives også Vej-Pileurt. Blomstringen sker i juni-oktober, og de bittesmå, grønne eller lidt rødlige blomster sidder samlet i stande ved bladhjørnerne. Frugterne er nødder.
Vorterod
(Facaria verna) Vorterod har hjerteformede, mørkegrønne blade med bugtet rand og fine smørgule blomster, der dukker op i april-maj. Den bliver 10-30 cm høj og har glatte stængler.
Gode råd og vejledninger
Biodiversitet
Godt for alle!
Der er mange grunde til at du bør blive ven med dit ukrudt. Bierne og blomsterne og hele naturen vil elske dig hvis du giver ukrudt lidt plads. Du får en spændende mangfoldig have og massevis af ukrudt kan du faktisk spise! Men hvorfor er ukrudt så misforstået? hvorfor har vi en havekultur der har erklæret ukrudt kamp på alle fronter?
Bliv ven med dit ukrudt
Biodiversitet
Kend dit ukrudt
Er de grønne skud ukrudt eller planter? Få styr på, hvordan nogle af de mest almindelige ukrudtstyper i danske haver ser ud i denne billedserie. Når du kender ukrudt kan du bedre selv bestemme hvilke former for ukrudt du måske har lyst til at beholde. Lær at kende forskel på ukrudt så du ved hvad du med fordel kan lade gro vildt og hvad du skal være opmærksom på at holde nede.
Kend dit ukrudt
Biodiversitet
Den vilde have
En vild have er nem at passe, men det betyder ikke, at du kan forære alle dine haveredskaber bort: – Hvis du lader planterne gro, som de selv vil, vil skvalderkål, brændenælder og kvikgræs efterhånden brede sig på bekostning af andre planter, og det er du ikke interesserede i. Også den vilde have skal passes, men med en mere selektiv og afslappet hånd.
Den vilde have
Biodiversitet
Høste frø
Vil du igang med selv at høste frø skal du finde logikken frem! Det bliver nemlig hurtigt temmelig omstændigt at holde styr på de mange frø, hvordan de skal opbevares, hvornår de skal sås, etc. Men der er et sjovt projekt så bare kast dig ud i det.
Høste frø
Biodiversitet
Frøkugler
Frøkugler er kongevejen til succes med biodiversitet. Håndlavede frøbomber lavet af økologiske råmaterialer som lerpulver og lokale frø, indeholder farverige blomster og giver styrket mangfoldig biodiversitet.
Frøbomber
Biodiversitet
Frøblandinger
Du kan lave en frøblanding af vilde blomster der foretrækker skygge. Eller vild frøblanding af blomster der trives i sol. Nogle frø er fremragende til altan, mens andre er gode til sandjord. Her får du overblik over de mange forskellige frø der findes.
Frøblandinger
Biodiversitet
Udpin jorden
Omlægger du din have til næringsfattig jord bliver den meget nemmere at passe og du får flere muligheder for at få biodiversiteten til at trives og blive mangfoldig, med massevis af blomster året rundt.
Udpin jorden
Biodiversitet
Kend din jord
Jorden har en afgørende betydning for, hvilke planter der kan vokse og trives hvor.
Kend din jord
Biodiversitet
Fra plæne til blomstereng
Sådan forvandler du din græsplæne til en blomstereng med vilde blomster i haven.
Fra græs til blomster
Biodiversitet
Fjern græstørv
Sådan skræller du din græsplæne og booster din biodiversitet.
Skrælle græsplæne
Biodiversitet
Forkultivering
Ved forkultivering starter spiringen af frø indenfor, så de hurtigere kan blive plantet ud på friland. Det er der mange fordele ved.
Forkultivering
Biodiversitet
Sæt haven fri
Forsøg på at etablere biodiversitet er ikke svært, men det kræver dog at man kender den rigtige fremgangsmåde. Her får du opskriften på at skabe biodiversitet i byhaven.
Sæt haven fri
GRÆSPLEJE
Gode råd og vejledninger
Græspleje
Pletter på græsplæne
Pletter i græsplænen i form af bare pletter, visne pletter og misfarvede pletter, opstår på mange forskellige måder og af mange forskellige årsager. Heldigvis er de nemme både at forebygge og komme til livs.
Bare pletter græsplæne
Græspleje
Svampe i græsplæne
Svampe findes i et utal af arter og i mange forskellige størrelser og former. Om efteråret begynder der ofte at skyde svampe op i forskellige områder af græsplænen. Dette er helt naturligt og en vigtig vigtig funktion i økosystemet.
Svampe i græsplæne
Græspleje
Skadedyr græsplæne
Muldvarper, myrer, orme, Stankelbenslarver, etc - græsplænen er fuld af liv. Noget aktivitet er godt, mens andet er ødelæggende skaber bare pletter og ujævnheder.
Skadedyr i græsplæne
Græspleje
Vanding af græsplæne
Din græsplæne skal vandes FØR den visner. Det er bedst at vande sjældent, men grundigt. Ved tørke går græsset i dvale og mister sin vækstfunktion og flotte grønne farve. Det er derfor vigtigt, at du helt undlader at klippe græsset i tørkeperioder.
Vanding af græsplæne
Græspleje
Klippevejledning
Hvis græsset har vokset sig langt, er det nødvendigt at klippe det ned ad flere omgange. Klip maksimalt en tredjedel af græsset. Klipper du mere, svækker du græsset, da du stopper fotosyntesen i græsset.
Klippevejledning
Græspleje
Topdressing
For at udjævne din græsplæne skal du bruge hvidt sand, som også kaldes strandsand. Fordel sandet nogenlunde jævnt med en skovl. Her er det vigtigt at investere i en asfaltrager. Med asfaltrageren kan du skubbe frem og tilbage i sandet, så det fine sand fordeler sig ned i lavninger og ujævnheder.
Topdressing
Græspleje
Bekæmpelse af mos
Gødning er med til at forebygge mos i græsplænen. Mos opstår nemlig når græsset har dårlige vækstbetingelser. Derfor er noget af det bedst du kan gøre for at undgå mos, at give den ekstra næring, især hvis du slår den ofte. Når du slår græsset, vil næringsstoffer nemlig blive fjernet fra plænen.
Bekæmpelse af mos
LOKALE HJÆLPERE
HAVEHJÆLP
TRADITIONEL
Haven juni – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven juni
Haven juli – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven juli
Haven august – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven august
Den årlige sommerfest 2024
Den årlige sommerfest
Haven september – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven september
Haven oktober – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven oktober
