Guide
Fra græsplæne til blomstereng
Guide til hvorledes du forvandler din græsplæne til en vild blomstereng, med massevis af blomster i alverdens farver. Godt for biodiversiteten og sommerfugle, de vilde bier.
Her får du opskriften på hvorledes man forvandler en kortklippede og trimmede græsplæne til en vild blomstereng med vilde blomster og ekstra føde og værtsplanter til sommerfuglene, vilde bier og andre bestøvere og insekter.
1. Fra græsplæne til vild blomstereng
Start med at overveje, hvordan din have skal se ud. Hvor vil du bevæge og opholde dig, og hvor må haven være mere vild? Anlæg små stier i de områder, hvor du gerne vil kunne bevæge dig nemt rundt, og lad felterne omkring stierne være vilde områder, hvor du lader græsset gro frit.
Et ensformigt tæppe af græs er nemlig ikke godt for det vilde liv. Langt græs er bedre end kort, men det bedste for biodiversiteten er, at du skaber variation og forskelligt terræn i din have.
Liden Skjaller
Liden Skjaller er en fin lille plante, der har den fordel at den snylter på græsplanter, og derfor kan være med til at holde græsset i blomsterengen i skak. Liden Skjaller er planten der gør livet svært for græsset – og nemmere for de vilde urter.
Hvis man udsår Liden Skjaller vil den i løbet af en sæson eller to gevaldigt svække græsplænen, der så bliver en vild blomstereng. Liden Skjaller skal have lov selv at sætte frø og så sig selv igen i plænen, da den er etårig.
2. Gør det svært for græsset!
Vilde, danske, insektvenlige blomster har det bedst i områder, hvor græsset har svært ved at gro. Så hvis du langsomt gør livet svært for græsset, skaber du gode forudsætninger for insekterne og biodiversiteten.
Så lad græsset passe sig selv. Eller slå det kun så plæneklipperen lige akkurat kan følge med på højeste trin. Græsset må dog ikke lægge sig ned. Sker dette må du i gang med plæneklipper eller le.
En vigtig regel er, at din vilde blomstereng trives bedst i næringsfattig jord. Fjern derfor altid det afklippede græs, så det ikke gøder jorden. Brug det til at afdække køkkenhave eller staudebed, eller smid det i kompost eller kvashegn.
Udpin jorden!
Ja det lyder helt skørt, men de fleste vilde blomster trives bedst i det som traditionelt kaldes næringsfattig jord, udpint jord, men som reelt blot er hvordan jorden almindeligvis oftest ville være hvis den får lov til at være i fred.
Læs vores vejledning til hvorledes man udpiner jorden på den gode måde, eller lad os gøre det igennem vores service hvor vi tilføjer din have præcist det som er bedst for biodiversiteten.
3. Vær tålmodig!
Når du holder op med at gøde og slå din plæne, sker der automatisk forandringer. Men det betyder ikke nødvendigvis, at de vilde blomster myldrer op af jorden med det samme. Du skal hjælpe den vilde have på vej ved at lade os servicere din have med de nødvendige blandinger, eller du skal selv købe og tilføre vilde blomsterblandinger.
Du kan også gå efter frø fra enkelte planter, som du gerne vil have flere af i din have. For eksempel røllike, kællingetand, brunelle eller blåhat. Hvis du desuden forkultiverer vilde stauder – røllike, blåhat, mf. – har de allerede etableret et rodnet og vil stå stærkere i konkurrencen med græsset.
Du får størst succes ved at så vilde blomster på steder, hvor græsset har det svært. Det er veldrænede områder, muldvarpeskud eller der, hvor havebassinet har stået.
4. Så frø på rigtig måde
En væsentlig forudsætning for succes er at dine vilde blomster og urter får mulighed for at spirer og slå rod. Og hvis man blot spreder frø ovenpå en græsplæne har de ringe mulighed for at blomstre – uanset hvor meget man forsøger at udpine græsset.
Man kan benytte en skivesåmaskine, der hjælper med at få frø ned i jorden. Disse bruges traditionelt til fodboldbaner og golfbaner. Der benyttes et princip med isåning ved hjælp af dobbeltskær, hvor man skærer riller i bestemt afstand og dybde. Dette gør at frø straks får kontakt med fugtigt jord, ydermere er de beskyttet mod udtørring og risiko for at skylle bort ved kraftig regn.
Et andet væsentligt aspekt er gennemskæringen, det giver fornyet liv og grøde, også til de eksisterende græsser, der får ilt tilført rødderne, og reagere ved at sætte nye rodskud, men også nye topskud vil blive frem provokeret. Og da vi ønsker at udpine græsset til fordel for blomster og urter, er der således en bagside af medaljen ved brug af skivesåmaskine.
Hvis man har muldvarpeskud i græsplænen, kan man med fordel benytte disse til at så vilde blomster og urter. Man kan også benytte et sneglebord. Sørg for at have tilstrækkelig stor diameter på sneglebordet, da man ellers nemt risikere at frøene ikke kommer ned i jorden, men blot sætter sig i toppen af hullet. Tip: Brug en batteri boremaskine!
Det bedste resultat fås ved at benytte frøbomber. Kommes disse ned i hullerne er du sikker på at de placeres i den rigtige dybde og chance for succes er meget stor. Kom gerne lidt jord i toppen af hul for at imødegå at næste regnvejr drukner alle de nye frø. Dette kan de sagtens klare et par dage, men står de under vand i længere tid, begynder de at rådne.
Da vi gerne vil have at biodiversiteten får rigtig godt fat og styrkes år for år, skal bruges flerårige frø. som giver blomstre år efter år. Og de blomster som vi allerede har skal have lov til at smide deres frø. Efter den sidste klipning i efteråret bør du derfor lade afklip ligge en uges tid før det fjernes. På den måde efterlades flest mulige frø til glæde for næste sæson.
Forskel på skygge!
Der er forskel på skygge! Den skygge du har langs huset er meget forskellig fra den skygge, som er under træer. Før træerne får blade er der massevis af lys under disse, hvilket blomstrene er glade for. De får nemlig massevis af lys til at udvikle sig og slå rod. Og når det begynder at blive sommer og varmt, så trives de rigtig godt i skyggerne under træerne.
De steder hvor der er skygge konstant – også i de tidlige forårsmåneder, eksempelvis langs huset, kan du sagtens også få til at være fulde af glade planter og blomster. Det kræver blot at du er opmærksom på at det som trives i en skyggefuld skovbund, ikke trives her. Det kræver planter, som foretrækker fuld skygge og kølige forhold.
5. Så på rigtig tidspunkt
Generelt gælder at du kan så om foråret eller efteråret. Så i foråret, april til juni, så vil det blomstre ca. 60-70 dage senere. Sår du for tidligt er der risiko for frø begynder at spirer, hvis de efterfølgende får kulde går de i dvale og spirer først det efterfølgende år.
Om efteråret – september indtil tre uger før frost. Men dette er kun hvis frøene begynder at spirer. Nogle frø kræver kulde for at spire, dem kalder man kuldekimere. Det er især flerårige, der er kuldekimere. Det betyder, at frøene kræver en periode med kulde og derefter varme for at kunne spire.
I naturen er kuldekimere i dvaletilstand, når de løsner sig fra moderplanten i efteråret. Dvaletilstanden ophæves kun, når frøene udsættes for kulde i løbet af vinteren. Det er en slags beskyttelse, der sikrer, at frøene ikke spirer om efteråret for så at dø, når frosten sætter ind. Når det bliver lunt om foråret, spirer frøene, og den lille spirende plante kan klare sig.
Derfor bør du så dine frø i efteråret – altså umiddelbart efter du har sanket dine frø – så bliver de udsat for kulde i løbet af vinteren. Sår du dine blomsterfrø i foråret, kan du godt risikere, at de ikke vil spire – nogle har dog held med at give frø et par dage i egen fryser før de planter dem om foråret.
Gode råd og vejledninger
Biodiversitet
Godt for alle!
Der er mange grunde til at du bør blive ven med dit ukrudt. Bierne og blomsterne og hele naturen vil elske dig hvis du giver ukrudt lidt plads. Du får en spændende mangfoldig have og massevis af ukrudt kan du faktisk spise! Men hvorfor er ukrudt så misforstået? hvorfor har vi en havekultur der har erklæret ukrudt kamp på alle fronter?
Bliv ven med dit ukrudt
Biodiversitet
Kend dit ukrudt
Er de grønne skud ukrudt eller planter? Få styr på, hvordan nogle af de mest almindelige ukrudtstyper i danske haver ser ud i denne billedserie. Når du kender ukrudt kan du bedre selv bestemme hvilke former for ukrudt du måske har lyst til at beholde. Lær at kende forskel på ukrudt så du ved hvad du med fordel kan lade gro vildt og hvad du skal være opmærksom på at holde nede.
Kend dit ukrudt
Biodiversitet
Den vilde have
En vild have er nem at passe, men det betyder ikke, at du kan forære alle dine haveredskaber bort: – Hvis du lader planterne gro, som de selv vil, vil skvalderkål, brændenælder og kvikgræs efterhånden brede sig på bekostning af andre planter, og det er du ikke interesserede i. Også den vilde have skal passes, men med en mere selektiv og afslappet hånd.
Den vilde have
Biodiversitet
Høste frø
Vil du igang med selv at høste frø skal du finde logikken frem! Det bliver nemlig hurtigt temmelig omstændigt at holde styr på de mange frø, hvordan de skal opbevares, hvornår de skal sås, etc. Men der er et sjovt projekt så bare kast dig ud i det.
Høste frø
Biodiversitet
Frøkugler
Frøkugler er kongevejen til succes med biodiversitet. Håndlavede frøbomber lavet af økologiske råmaterialer som lerpulver og lokale frø, indeholder farverige blomster og giver styrket mangfoldig biodiversitet.
Frøbomber
Biodiversitet
Frøblandinger
Du kan lave en frøblanding af vilde blomster der foretrækker skygge. Eller vild frøblanding af blomster der trives i sol. Nogle frø er fremragende til altan, mens andre er gode til sandjord. Her får du overblik over de mange forskellige frø der findes.
Frøblandinger
Biodiversitet
Udpin jorden
Omlægger du din have til næringsfattig jord bliver den meget nemmere at passe og du får flere muligheder for at få biodiversiteten til at trives og blive mangfoldig, med massevis af blomster året rundt.
Udpin jorden
Biodiversitet
Kend din jord
Jorden har en afgørende betydning for, hvilke planter der kan vokse og trives hvor.
Kend din jord
Biodiversitet
Fra plæne til blomstereng
Sådan forvandler du din græsplæne til en blomstereng med vilde blomster i haven.
Fra græs til blomster
Biodiversitet
Fjern græstørv
Sådan skræller du din græsplæne og booster din biodiversitet.
Skrælle græsplæne
Biodiversitet
Forkultivering
Ved forkultivering starter spiringen af frø indenfor, så de hurtigere kan blive plantet ud på friland. Det er der mange fordele ved.
Forkultivering
Biodiversitet
Sæt haven fri
Forsøg på at etablere biodiversitet er ikke svært, men det kræver dog at man kender den rigtige fremgangsmåde. Her får du opskriften på at skabe biodiversitet i byhaven.
Sæt haven fri
GRÆSPLEJE
Gode råd og vejledninger
Græspleje
Pletter på græsplæne
Pletter i græsplænen i form af bare pletter, visne pletter og misfarvede pletter, opstår på mange forskellige måder og af mange forskellige årsager. Heldigvis er de nemme både at forebygge og komme til livs.
Bare pletter græsplæne
Græspleje
Svampe i græsplæne
Svampe findes i et utal af arter og i mange forskellige størrelser og former. Om efteråret begynder der ofte at skyde svampe op i forskellige områder af græsplænen. Dette er helt naturligt og en vigtig vigtig funktion i økosystemet.
Svampe i græsplæne
Græspleje
Skadedyr græsplæne
Muldvarper, myrer, orme, Stankelbenslarver, etc - græsplænen er fuld af liv. Noget aktivitet er godt, mens andet er ødelæggende skaber bare pletter og ujævnheder.
Skadedyr i græsplæne
Græspleje
Vanding af græsplæne
Din græsplæne skal vandes FØR den visner. Det er bedst at vande sjældent, men grundigt. Ved tørke går græsset i dvale og mister sin vækstfunktion og flotte grønne farve. Det er derfor vigtigt, at du helt undlader at klippe græsset i tørkeperioder.
Vanding af græsplæne
Græspleje
Klippevejledning
Hvis græsset har vokset sig langt, er det nødvendigt at klippe det ned ad flere omgange. Klip maksimalt en tredjedel af græsset. Klipper du mere, svækker du græsset, da du stopper fotosyntesen i græsset.
Klippevejledning
Græspleje
Topdressing
For at udjævne din græsplæne skal du bruge hvidt sand, som også kaldes strandsand. Fordel sandet nogenlunde jævnt med en skovl. Her er det vigtigt at investere i en asfaltrager. Med asfaltrageren kan du skubbe frem og tilbage i sandet, så det fine sand fordeler sig ned i lavninger og ujævnheder.
Topdressing
Græspleje
Bekæmpelse af mos
Gødning er med til at forebygge mos i græsplænen. Mos opstår nemlig når græsset har dårlige vækstbetingelser. Derfor er noget af det bedst du kan gøre for at undgå mos, at give den ekstra næring, især hvis du slår den ofte. Når du slår græsset, vil næringsstoffer nemlig blive fjernet fra plænen.
Bekæmpelse af mos
LOKALE HJÆLPERE
HAVEHJÆLP
TRADITIONEL
Haven juni – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven juni
Haven juli – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven juli
Haven august – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven august
Den årlige sommerfest 2024
Den årlige sommerfest
Haven september – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven september
Haven oktober – Få glæde af din have året rundt
Gøremål haven oktober
