Biodiversitet
Sådan samler du frø

Vores koncept er enkelt. Vi levere lokal billig havehjælp til alle former for havearbejde. Du finder og booker selv nemt din lokale havehjælp ved at indtaste dit postnr og hvornår du ønsker service. Du kan få udført alle former for havearbejde. Service udføres indendørs som udendørs. Vores Helpers er servicemindede mennesker med praktisk sans og flair for havearbejde. Du kan få slået græs, klippet hæk, luget ukrudt, alle former for havearbejde.

Skønt vi således beskæftiger os med at hjælpe folk med blandt andet at få styr på ukrudtet, luger massevis af kilometrer beder og indkørsler og havestiler hvert eneste år så har vi også en stor kærlighed til ukrudt og den naturlige vilde have.

I den vilde have arbejder du sammen med naturen – og insekter, fugle og andet dyreliv vil elske det. En vild have er nem at passe, men det betyder ikke, at du kan forære alle dine haveredskaber bort: – Hvis du lader planterne gro, som de selv vil, vil skvalderkål, brændenælder og kvikgræs efterhånden brede sig på bekostning af andre planter, og det er du ikke interesserede i. Også den vilde have skal passes, men med en mere selektiv og afslappet hånd.

Du kan starte i et hjørne af haven. I et afgrænset område af haven, fx et staudebed. Forsøger du dig med staudebedet skal du have  nogle stauder, der er gode til at så sig selv mellem de øvrige stauder. De “vilde” stauder vil hurtigt dukke op steder, du ikke lige havde regnet med – og hurtigt begynder din vilde have at tegne sig.   Se eventuelt vores oversigt over ukrudt for inspiration.

Biodiversitet
Sådan høster du frø

Igennem hele året klipper vi blomsterhovederne af, når de visner. Men hvis du vil lave dine egne planter næste år, er det en god idé ikke at smide blomsterhovederne ud. Vil du igang med selv at høste frø skal du finde logikken frem! Det bliver nemlig hurtigt temmelig omstændigt at holde styr på de mange frø, hvordan de skal opbevares, hvornår de skal sås, etc. Men der er et sjovt projekt så bare kast dig ud i det.

Du kan samle frø fra enårige sommerblomster, toårige blomster og stauder. Du kan samle både fra din egen have, i naturen og har du set noget smukt igennem året kan du ofte også med held få lov af en anden haveejer til at høste nogle frø når blomsterne afblomstre. Så igen er der det her med logistikken. For hvor var det lige du så de smukke blomster og hvornår er det tid til at banke på og pænt spørge haveejeren om du må høste nogle frø. Her er det altid en god ide at have noget at bytte med. Du kan fx. have nogle stiklinger i cykelkurven som du kan tilbyde til gengæld.

Frøene kan tørres og opbevares i papirposer, på avispapir,  te- eller kaffefiltre – noget hvor de kan slippe af med eventuel overskydende fugt. Ellers risikere du hurtigt at der går råd i dine frøposer. Når frøene er helt tørre kan du med fordel rense det du har indsamlet, så der ikke er andet end frø i poserne. Altså frasortere andre plantedele. Og mens du husker det er det også en god ide at notere hvad du kan huske om blomsten.

Hvis du giver dine frøposer et nummer kan du bruge computeren til dette så du ikke behøver have massevis af lapper papir, eller skrive på frøposerne, hvor skriften nemt kan blive udtværet til næste gang du skal kigge herpå.

Sanke frø

Sensommeren er tidspunktet for at høste frø. Det betyder, at hvis du har blomster i din have, som du gerne vil have flere af, så kan du tage frø fra dem og så dem ud. Den hurtige løsning er at gå en tur i din have og daske blidt til de afblomstrede blomsterhoveder, så de taber frø. Du kan også gå ud i naturen og samle frø. Dette kaldes at sanke. Man siger at frø kan sankes i naturen.

Når du høster frø, kan du ikke forvente, at frøene vil udvikle sig til planter, der ligner moderplanten. Det skyldes, at det ikke er alle frø, der er såkaldt frøkonstante. Ofte sker det, at bier og andre bestøvende insekter flyver fra blomst til blomst, og dermed kan der ske krydsning, så de nye planter udvikler en anden blomsterfarve end moderplanten! Hvis du begynder at interessere dig for den vilde have og høstning af frø, må du være forberedt på at naturen er mangfoldig.

Når du høster frø fra dine blomster er det vigtigt at vælge sunde “forældreplanter”. Jo sundere moderplanten er, jo bedre er kvaliteten af frøene Timing er vigtig!
Frøene skal være modne, men skal høstes før de spredes naturligt. Generelt vil frøene være brune eller sorte når de er klar til høst. De fleste modne frø er også hårde når de er modne. Test evt med en negl. Kan du klemme frøet over, så er det  stadig umodent.

Frøstandene skal helst blive siddende på planterne så længe som muligt, men de skal dog ikke sidde så længe, at frøene drysser ud. En god tommelfingerregel er at plukke frøstande med stilk, når de er brune og tørre. Det er allerbedst at høste i tørt vejr, da frøene så også er tørre. Når du høster frø skal du medbringe nogle små  poser, kuverter el.lign. og et skriveredskab, så du kan notere plantenavnet, samtidig med at du samler frøene ind.

Høst omhyggeligt
. Saml sunde frø, undgå dem, der viser tegn på sygdom eller skade!

Opbevaring af blomsterfrø

Frøhvilen er den overlevelsesmekanisme i frø, hvor vækst og udvikling midlertidigt standses. Det er en naturlig pauseknap, der sikrer, at frø ikke spirer, før forholdene er optimale. Dit mål med at opbevare frø er at bevare denne dvale indtil plantetidspunktet.

Rens frøene grundigt

Fjern skaller, bælge eller andre plantematerialer. Dette mindsker risikoen for skimmelsvamp og sygdomme under opbevaring.

Tør frøene

Spred frø ud på et varmt, luftigt sted uden for direkte sollys i cirka en uge – på køkkenrulle, i et kaffefilter eller en tørrepose. Frø skal være helt tørre at røre ved før opbevaring.

Mærk dine frø
Husk at mærke hver enkelt beholder med sort og dato for indsamling..

Opbevaring
Dine frø skal opbevares køligt og helst et mørkt sted. Brug konvolutter, stofposer eller i glas med skruelåg. Ikke plastikposer, da restfugt kan få indholdet til at rådne i en lufttæt plastikpose.

De hårdføre sommerblomster kan opbevares i køleskab, og ærteblomster kan tåle opbevaring i fryser, hvor de kan holde sig i årtier! De ikke-hårdføre sommerblomster skal helst bare have “kælderkøligt” og tørt. Har du ikke muligved for at opbevare dem ideelt, så gå efter et sted der er tørt og hvor temperaturen ikke svinger for meget – et skab i husets køligste rum er også fint. Undgå helt at opbevare udenfor i fx skur og drivhus. Det overlever de færreste frø!

Kuldekimering

Nogle frø kræver kulde for at spire, dem kalder man kuldekimere. Det er især flerårige, der er kuldekimere. Det betyder, at frøene kræver en periode med kulde og derefter varme for at kunne spire.

I naturen er kuldekimere i dvaletilstand, når de løsner sig fra moderplanten i efteråret. Dvaletilstanden ophæves kun, når frøene udsættes for kulde i løbet af vinteren. Det er en slags beskyttelse, der sikrer, at frøene ikke spirer om efteråret for så at dø, når frosten sætter ind. Når det bliver lunt om foråret, spirer frøene, og den lille spirende plante kan klare sig.

Derfor bør du så dine frø i efteråret – altså umiddelbart efter du har sanket dine frø – så bliver de udsat for kulde i løbet af vinteren. Sår du dine blomsterfrø i foråret, kan du godt risikere, at de ikke vil spire – nogle har dog held med at give frø et par dage i egen fryser før de planter dem om foråret.

Hvis et frø har brug for kulde i en periode for at sætte spiringen igang, kaldes det koldkimer, kuldekimere. De blomster vi dyrker herhjemme, kommer fra alle egne af verden, nogle planter kommer fra kolde og våde egne, mens andre kommer fra varme og tørre egne. Når vi skal have frø til at spire, skal vi efterligne de forhold som naturligt sætter spiringen igang for de enkelte arter. Nogle plantefrø har f.eks brug for en kuldeperiode, inden de spirer, mens andre måske har brug for en periode med stuetemperaturer, før deres frø vækkes til live. Visse arter har sågar brug for en periode med temperaturer, der svinger mellem koldt til varmt, førend frøet spirer.

Stratificering

Stratificering er processen, hvor frøets frøhvile brydes. Hvordan frøhvilen skal brydes, altså hvordan stratificeringsprocessen skal foregå, kommer helt an på, hvilken plante der er tale om. I Danmark ved frøene godt at de først skal starte spiring, når vinteren er overstået. Derfor vil frø fra vores hjemmehørende planter normalt først spire efter en kuldeperiode, som efterfølges af en periode med varmere temperaturer. Efter spiring om foråret, vil de små nye planter have hele sommeren til at vokse og blive veletablerede planter, der er i stand til at modstå den kolde vinter.

Det er ret finurligt hvad der får frø til at spire rundt omkring i verden. I områder ved Middelhavet, hvor der traditionelt ofte opstår naturbrande, har nogle frø brug for at blive udsat for røg eller ild, inden frøene er i stand til at spire. Denne tilpasning er smart, da områder hvor der for nyligt har været en naturbrand er relativt åbne, så de små nye planter kan få nok lys til deres vækst og samtidig ikke skal konkurrere med en masse større planter.

LOKALE HJÆLPERE

HAVEHJÆLP

HÆKKLIPNING
  TRADITIONEL

HÆKKLIPNING
  BESKÆRING

GRÆSSLÅNING
  TRADITIONEL

GRÆSSLÅNING
  DIFFERENTIERET

GRÆSSLÅNING
  HØJT GRÆS

GRÆSPLÆNE
  FJERNE GRÆSTØRV

GRÆSPLÆNE
  GRØN PLEJE

GRÆSPLÆNE
  TOPDRESSING

  UKRUDT LUGE

  UKRUDT BRÆNDE

BIODIVERSITET
  DEN VILDE HAVE

BIODIVERSITET
  UDPINE JORD

  FRØBLANDING

  FRØBOMBE

BIODIVERSITET
  FORÅR

BIODIVERSITET
  EFTERÅR

  SERVICEAFTALE

  FERIEPASNING

  TAGRENDER

  NEDFALDSBLADE

  BESKÆRING

  TIMEBASIS

PRISBEREGNERE

HAVEHJÆLP

HJEMMEHJÆLP

RENGØRING

KONTAKT

OM

FAQ

JOBS

SERVICEHELPER
Danmarks bedste serviceplatform
Vi gør det nemt at bestille lokal service