Hvis du vil have mange forskellige arter ved siden af hinanden, en høj diversitet, er forudsætning at jorden er næringsfattig Næringsstoffer betydning for høj diversitet er meget afgørende for succes med biodiversitet. Er der næringsrigt får du en enkelt art eller nogle få arter.

Er det knapt med næring bliver planterne ikke så store og kraftige samtidig med at der er plads til mange arter. Så vil du gerne have en blomstrende have skal du gøre det præcist modsatte af hvad traditionen foreskriver! I stedet for at tilføre gødningsstoffer, skal du udpine jorden.

Det kan være en lang proces at omlægge sin græsplæne til blomstrende eng. Jorden skal udpines før naturen kan flytte ind. Ønsker man ikke at fjerne det øverste lag af græsplænen, græstørvet, findes der andre muligheder.

Man kan starte med at så korn eller en anden næringskrævende plante.  Når kornet høstes, fjernes de næringsstoffer, det har optaget fra jorden, sammen med kornet. Og på den måde fjernes en masse næringsstoffer fra jorden.

Det kræver tålmodighed at udpine en græsplæne da den traditionelt er anlagt på fed muldjord og tillige ofte er blevet tilført adskillige næringsstoffer igennem tiden. Det er altid en hurtigere vej til stærk og mangfoldig biodiversitet at fjerne græstørvet helt. Og man undgår at en hel masse frø spredes ud på græsplænen til ingen verdens nytte.

Der er mange årsager til at man leder efter alternative veje at komme udenom at skulle opgrave græsplænen. Først og fremmest er der naturligvis økonomien.

Men ofte forholder det sig også således at maskiner ikke kan komme ind på grund – selv ikke en lille minigraver,  medmindre man begynder at jeg begynder at fjerne hække, eller lader maskinerne kører gennem gamle rosenbede og veletablerede haveanlæg.

I en hurtig søgen efter et alternativ til at skrælle græsplænen for det øverste lag græstørv, finder vi mange særdeles kreative forslag.

For ikke så lang tid siden brugte man flittigt ukrudtsmidler, Roundup til hurtigt at komme af med uønsket vækst. Heldigvis er vi blevet klogere og forstår at det meget sjældent er den rigtige løsning.

Et andet velmenende råd er at overdække hele græsplænen indtil græsset er dødt. Men når vi åbner op igen, vil græsset stadig være stærkere end de blomsterfrø vi gerne vil have overtager.

Et romantisk råd er at låne låne nogle frilandsgrise eller får og slippe dem løs. Men i realiteten vil disse dyr lave en hel del ravage, de vil ikke kun spise græsset, men alt hvad de kan komme i nærheden af, og deres afføring vil tilføre jorden lige præcist det vi gerne vil undgå, nemlig næringsstoffer!

Hvis det er muligt at komme til med en mindre maskine kan man naturligt komme på ideen om at løsning er at fræse plænen op. Måske blot i en mindre dybde. Men det er ikke den bedste ide.

Dels så gøres alting meget ujævnt. Det kræver stor indsats at få jorden niveleret ud igen. Og dels spredes alle de næringsstoffer der er i græsset i hele jorden – hvilket vi gerne vil undgå da vi sigter efter næringsfattig jord som naturen hurtig vil indtage.

Man kan have været forudseende og klippet græsset helt ned til jorden ved den sidste græsslåning. Igennem vinteren vil frost og udtørring dræbe store dele af plænen. Og den er således nemmere at fjerne.

Der kommer hurtigt mange stykker græstørv når man begynder at skrælle græsplænen, med maskine eller grave jorden manuelt med spade. Og derfor vælger mange en løsning hvor de ikke bortskaffer græstørv, men vender græstørven nedad.

Dette gør dog at næringsstoffer forbliver i jorden og skal biodiversiteten styrkes skal jorden udpines. Derfor er det bestemt indsatsen værd at græstørv bortskaffes. Eller bedre endnu benyttes til at lave små bakker i haven, da biodiversiteten elsker variation, når din have efterligner den rigtige natur, hvor alting er bugtet, bakket og ja… naturligt!

Man kan foranlediges til at tro at græs er den største fjende imod biodiversitet. Men sådan forholder det sig ikke. Det som er udfordringen er “græsplænen”. Ganske vist er græs ret aggressivt og dominerende, så det vil udkonkurrere mange andre arter, og det betyder, at biodiversiteten vil være lav. Men alle arter er som sådan “aggressive” hvis de får de rette levebetingelser.

Det som du blot skal være opmærksom på ved græs er at vi traditionelt ved vores græsplæner har skabt ideelt forhold for græs – og skal vi have biodiversiteten til at lykkedes skal vi give andre arter en chance for at kunne etablere sig.

Hvis du ønsker en økologisk måde at slå græsset ihjel på, skal du ad flere omgange fræse det ned. Her bliver jorden vendt rundt, så græsset langsomt går ud. Det kan dog hurtig resultere i at din ellers så fine have kommer til at ligne en pløremark, en slagmark, rodet og ujævn, med halvisne bunker af græstørv spredt tilfældigt rundt!

En græstørvskærer er designet til at skære gennem græsrødderne og det øverste lag af jorden for at skabe et rent snit, som gør det nemt at fjerne stykkerne af græstørv. Det er en hurtig og effektiv metode til fjernelse af græstørv.

Her ”skræller” du det øverste lag af græsplænen af. Dette er en meget effektiv metode og vil omlægge din have til flotteste blomsterpark på ganske kort tid. Der er dog et par udfordringer du skal være opmærksom på for at sikre din succes.

De fleste arter af insekter placerer deres yngel i reder nede i jorden, og ofte i sådan et område hvor der er masser af vegetation. De ved at der vil være mere det kommende år, og derfor er det et smart sted. Det gør de blandt andet i efteråret, så nogle kan overvintre og være klar til foråret.

Hvis du beslutter dig for at omlægge dit areal bør du således ikke gøre det sen efterår, vinter da du ødelægger næste års yngel. Så hvis en havefræser, plov roder alting op er det mere ødelæggende for biodiversiteten og insekter end det er gavnligt.

Det græstørv der fjernes for græsplænen vil være vanskeligt at nedbryde hurtigt. Smides det blot oveni kompostbunken kan du risikere at sænke processen for det øvrige kompost. Og da der oftest hurtigt er tale om store bunker er det godt at have en plan for græstørvet.

Du kan naturligvis smide det i en trailer og så ud på nærmeste genbrugsplads. Men det er bedre at benytte det som en mulighed for at gøre din have lidt kuperet. Biodiversiteten elsker nemlig når naturen er varieret, kuperet, bakket. Så brug det gerne som lidt små bakker i din have. Kom lidt jord ovenpå.

I løbet af noget tid vil dine bakker blive en del mindre, efterhånden som græsset bliver til muld, men så kan du komme ekstra jord på hvis du er blevet glad for det bakkede landskab.

Hvis du vælger at komposter græstørven så læg græstørven i en bunke, og det bliver til fin muldjord i løbet af et år. Vend rodsiden opad eller dæk med sort plast eller lignende, så det ikke gror igen. Bunken af græstørven kan hurtig blive ganske betragtelig, så det er en god grund til at skrælle så tyndt som muligt.

Når der skal udregnes en pris for fjernelse af græstørv, altså skrælle det øverste lag græs, skal bestemmes hvad vi skal gøre med græstørv. Skal vi bortskaffe den, eller samle den i en bunke, eller skal vi lægge græstørven til kompost?

Der skal også tages stillingstagen til om du ønsker at vi tilfører grus og sand efter vi har fjernet græsset. Dette kan være fordelagtigt for at udjævne arealet så det niveleres og bliver planet. Og det kan være fordelagtigt fordi det hjælper med at udpine jorden, hvilket de vilde blomster foretrækker.

Og endelig skal der også tages stilling til om vi skal sprede en frøblanding ud over arealet for at fremme biodiversiteten og således at der hurtigt er frodig vækst på området.