Hjemmepleje ⇒ Tilsyn med ældreplejen serviceloven 83-87

Styrelsen for patientsikkerhed

Tilsyn med ældreplejen efter servicelovens §§ 83-87

Begrundelse for tilsynet

I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal føre tilsyn med ældretilsynet på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens §§ 83-87.

Formålet med tilsynet er at styrke ældretilsynet på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. Tilsynet skal omfatte seks temaer i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats:

Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død
Trivsel og relationer
Målgrupper og metoder
Organisation, ledelse og kompetencer
Procedurer og dokumentation
Aktiviteter og rehabilitering

På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 12 målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet. Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet. Eventuelle fejl og mangler bliver anskuet ud fra et organisatorisk synspunkt. På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenhederne i følgende kategorier:

Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet
Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet
Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet
Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet

Styrelsen for Patientsikkerhed har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen for den enkelte plejeenhed. Hvis der konstateres mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, har styrelsen mulighed for at reagere ved at give en henstilling til plejeenheden om eksempelvis at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på uopfyldte målepunkter. Hvis der konstateres større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, får plejeenheden et påbud om at opfylde et eller flere krav. Hvis der konstateres kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet, gives der påbud om, at plejeenheden helt eller delvist skal indstille virksomheden.

Styrelsen for patientsikkerhed

MÅLEPUNKTER

Tema 1: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død

 1.1 Borgernes selvbestemmelse og livskvalitet
Målepunkter:

  • At borgeren oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv
  • At der er beskrivelser af borgernes vaner og ønsker
  • At selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden.

1.2 Pleje af borgere ved livets afslutning
Målepunkter:

  • At ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at bevare og fremme de enkelte borgeres livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet
  • At medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare og fremme borgernes selvbestemmelse og medindflydelse samt inddrager dem i det omfang, det er muligt
  • At borgeren oplever tryghed ved at tale med medarbejderne om borgerens ønsker til livets afslutning
  • B1. At ledelsen kan redegøre for, hvordan bor- gerens ønsker til livets afslutning bliver indhentet og om muligt imødekommet
  • C1. At relevante medarbejdere kan redegøre for udførelse af pleje af borgere ved livets afslutning

Tema 2: Borgernes trivsel og relationer
Målepunkter:

  • B2. At ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til pleje af borgere ved livets afslutning
  • C2. At medarbejdere kan redegøre for, hvordan de fremfinder borgernes ønsker til livets afslutning

2.1 Borgernes trivsel og relationer
Målepunkter:

  • B B1. At ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at understøtte borgernes trivsel
  • A1. At borgeren – så vidt muligt – oplever at få hjælp til at kunne leve det liv, som borgeren øn- sker
  • A2. At pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov
  • B2. At ledelsen kan redegøre for, at plejeenhe- den understøtter borgernes relationer, herunder inddragelse af og samarbejde med pårørende, samt borgernes deltagelse i det omgivende sam- fund, hvis borgerne ønsker det
  • C1. At medarbejdernes beskrivelse af praksis af- spejler, at de inddrager borgerne og tager ud- gangspunkt i borgernes behov og ønsker for ud- førelsen af omsorgen og plejen
  • C2. At medarbejderne kan redegøre for, hvordan de understøtter borgernes tilknytning til deres eventuelle pårørende og det omgivende samfund
  • D At eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relationer er dokumenteret

Tema 3: Målgrupper og metoder

3.1 Borgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug
Målepunkter:

  • At borgeren med kognitive funktionsevnened- sættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug og eventuelt pårørende oplever, at den hjælp, omsorg og pleje, borgeren modta- ger, tager højde for borgerens særlige behov
  • At ledelsen kan redegøre for, hvilke faglige me- toder og arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, omsorg og pleje til bor- gere med kognitive funktionsevne-nedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug efter borgernes særlige behov
  • At medarbejderne kender og anvender de oven- nævnte metoder og arbejdsgange til hjælp, om- sorg og pleje af borgere med kognitive funktions- evnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug
  • At der hos borgere med kognitive funktionsevne- nedsættelser (herunder demens), psykisk syg- dom og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer
  • Det afspejles i tone, adfærd og kultur, at borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (her- under demens), psykisk sygdom og/eller mis- brug modtager hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for deres begrænsninger.

3.2 Forebyggelse af magtanvendelse
Målepunkter:

  • At ledelsen kan redegøre for, hvilke metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås
  • At medarbejderne kender og anvender plejeen- hedens faglige metoder og arbejdsgange for forebyggelse af magtanvendelse
  • At der hos borgere, hvor det er relevant, er en beskrivelse af, hvilke faglige metoder og ar- bejdsgange der hos den konkrete borger kan blive anvendt til at forebygge magtanvendelse

3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand
Målepunkter:

  • At borgeren og eventuelt pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgerens sædvanlige tilstand
  • At ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeen- heden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber
  • At medarbejderne kender og arbejder systema- tisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktions- evne samt helbredstilstand, herunder brug af ar- bejdsgange, faglige metoder og redskaber
  • At ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning her på fremgår af dokumentationen

3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere
Målepunkter:

  • At borgeren og eventuelt pårørende oplever, at hjælp, omsorg og pleje til borgeren er rettet mod forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne
  • At ledelsen kan gøre rede for plejeenhedens ar- bejdsgange og faglige metoder for hjælp, om- sorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne
  • At medarbejderne kender og følger ledelsens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, in- kontinens og dårlig mundhygiejne
  • At social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet

Tema 4: Organisation, ledelse og kompetencer

4.1 Organisation, ledelse og kompetencer
Målepunkter:

  • A.1 At ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver
  • A.2 At ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og introduktion af nye medarbejdere
  • A.3 At ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende samt vikarer
  • B At medarbejderne kender og følger ansvars- og opgavefordelingen

Tema 5: Procedurer og dokumentation

5.1 Plejeenhedens dokumentationspraksis
Målepunkter:

  • A.1 At ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, samt hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne
  • A.2 At ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglig indsatser
  • At medarbejderne kender og anvender plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige dokumentation
  • C.1 At borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer er beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger
  • C.2 At borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje er afdækket, og at afledte social- og pleje- faglige indsatser er beskrevet
  • C.3 At borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb er dokumenteret
  • C.4 At afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser er dokumenterede

Tema 6: Aktiviteter og rehabilitering

6.1 Borgere med behov for rehabiliteringsforløb efter § 83a og hjælp med rehabiliterende sigte efter § 83
Målepunkter:

  • A1. At borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål for rehabiliteringsforløbet (§83a)
  • A2. At borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de i vidst mulig omfang bliver inddraget i at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte (§83)
  • B1. At ledelsen kan redegøre for, hvordan pleje- enheden arbejder med at tilrettelæggehelheds- orienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål (§83a)
  • B2. At ledelsen kan redegøre for målfastsættel- sen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte (§83)
  • At medarbejderne kender og følger ledelsens arbejdsgange for gennemførelsen af helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål, samt arbejdsgangene for målfastsættelsen for person- lig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte (§§83a og 83)
  • D1. At der ved opstart af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål (§83a)
  • D2. At der er opsat individuelle mål og en tids- ramme for rehabiliteringsforløbet (§83a)
  • D4. At der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte (§83)
  • D3. At der ved afslutning af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en beskrivelse af borgerens funktionsevne(§83a)

6.2 Borgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86
Målepunkter:

  • At borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløbet

6.3 Tilbud om aktiviteter til borgere
Målepunkter:

  • At ledelsen kan redegøre for, hvordan genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb
  • At medarbejderne kan redegøre for målene for genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbene hos relevante borgere, og hvordan de – hos disse borgere – inddrager træningselementer og -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg
  • D1. At der ved genoptræning og vedligeholdelsestræning er dokumenteret et formål med borgerens forløb
  • D2. At ændringer i forhold til borgerens forløb løbende er dokumenteret
  • A1. At borgeren og eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden om, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for dem
  • A2. At borgeren oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter
  • At ledelsen kan redegøre for, hvordan borgere tilknyttet plejeenheden og eventuelt pårørende bliver inddraget i og motiveres til at deltage i ak- tiviteter, der er meningsfulde for den enkelte borger
  • C1. At medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter
  • C2. At medarbejderne har fokus på, at borgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter
Behandlingsstedets organisering

1: Interview af ledelsen om ansvars- og kompetenceforhold.
Tilsynsførende interviewer ledelsen og ledelsens repræsentanter om ansvars- og opgavefordeling for de forskellige personalegrupper.

Der er fokus på:

  • beskrivelse af kompetencer samt ansvars- og opgavefordeling for de forskellige personalegrupper, herunder vikarer
  • brugen af delegation af forbeholdt virksomhed, herunder rammedelegationer på behandlingsstedet

2: Journalgennemgang med henblik på om den sundhedsfaglige dokumentation er overskuelig, systematisk og føres i én journal
Tilsynsførende gennemgår et antal journaler med henblik på at vurdere om den sundhedsfaglige dokumentation er overskuelig, systematisk og føres i én journal. 

Ved journalgennemgang fokuseres på, om:

  • notaterne er daterede, om patientens navn og personnummer fremgår og at det tydeligt fremgår, hvem der har udarbejdet notatet
  • notaterne er skrevet på dansk, fraset eventuel faglig terminologi
  • notaterne er forståelige, systematiske og overskuelige
  • teksten er meningsfuld ved anvendelse af eventuelle standardskabeloner (fraser)
  • det tydeligt fremgår af den elektroniske journal, hvis der foreligger bilag på papir eller i andet format, og hvad disse indeholder
  • notaterne er tilgængelige for relevant personale, der deltager i patientbehandlingen

3: Journalgennemgang med henblik på vurdering af den sygeplejefaglige beskrivelse af patientens aktuelle og potentielle problemer
Tilsynsførende gennemgår et antal journaler med henblik på at vurdere den sundhedsfaglige dokumentation, herunder om der som minimum fremgår en beskrivelse af patienternes sundhedsmæssige tilstand samt pleje og behandling. Denne skal opdateres ved ændringer i patienternes helbredsmæssige tilstand.

Der fokuseres på, om følgende aktuelle eller potentielle problemområder er fagligt vurderet og dokumenteret:

  • funktionsniveau, fx evnen til at klare sig selv i det daglige liv, ADL (Activites of Daily Living)
  • bevægeapparat, fx behov for træning, balanceproblemer og evt. faldtendens
  • ernæring, fx under- eller overvægt, spisevaner, ernæringsproblemer forårsaget af sygdom eller behandling, kvalme og opkastning
  • hud og slimhinder, fx forandringer og lidelser fra hud, slimhinder og andre væv, fx. muskler, hår og negle
  • kommunikation, fx evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen
  • psykosociale forhold, fx arbejdsevne, relationer til familie, ensomhed. Vejlede i og spørge til livsstilsproblemer, misbrug og mestring
  • respiration og cirkulation, fx luftvejsproblemer som åndenød, hoste, risiko for aspiration, legemstemperatur, blodtryk og puls
  • seksualitet, fx samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler
  • smerter og sanseindtryk, fx akutte eller kroniske smerter og ubehag, problemer med syn og hørelse
  • søvn og hvile, fx faktorer som letter eller hindrer søvn og hvile
  • viden og udvikling, fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse
  • udskillelse af affaldsstoffer, fx inkontinens, obstipation, diarré.

4: Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende oversigt over patienters sygdomme og funktionsnedsættelser samt aftaler med behandlingsansvarlig læge

Tilsynsførende gennemgår den sundhedsfaglige dokumentation med henblik på om der fremgår en oversigt over patienternes aktuelle sygdomme og funktionsnedsættelser. Den sundhedsfaglige dokumentation skal revideres ved ændringer i patientens helbredstilstand. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de aftaler om kontrol og behandling af patienternes kroniske sygdomme og handikap, som er indgået med de behandlingsansvarlige læger. Denne beskrivelse skal revideres ved ændringer i patienternes tilstand og/eller ændring af aftalerne. Herunder særligt ved den ældre medicinske patient

Den sundhedsfaglige dokumentation indeholder aktuel og relevant beskrivelse af kontrol af eksempelvis:

  • aftaler med behandlingsansvarlig læge
  • polyfarmaci
  • blodsukkermålinger
  • blodtryk
  • opfølgning på ordination på baggrund af blodprøvesvar
  • opfølgning på evt. senkomplikationer.
  • sårpleje
  • tryksår
  • risikosituationslægemidler
  • genoptræning

5: Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende aktuel pleje og behandling, opfølgning og evaluering

Tilsynsførende gennemgår den sundhedsfaglige dokumentation med henblik på om der fremgår beskrivelse af pleje og behandling, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering af den pleje og behandling, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Der er dokumenteret oplysninger om lægens tilkendegivelser efter lægekontakt, og der er dokumentation for, at de aftalte tiltag følger aftalerne med den behandlingsansvarlige læge.

6: Gennemgang af skriftlige instrukser for rammedelegation (delegeret forbeholdt virksomhed)
Tilsynsførende gennemgår instruks for rammedelegation for lægeforbeholdt virksomhedsområde med ledelsen. Instruksen skal foreligge på de behandlingssteder, hvor personalet udfører lægeforbeholdt virksomhed efter rammedelegation.

Der er fokus på om:

  • der foreligger skriftlig instruktion, når medhjælpen udfører forbeholdt virksomhed i forbindelse med rammedelegation til en konkret patient eller ved rammedelegation til en defineret patientgruppe
  • rækkevidden og omfanget af rammedelegationerne er tilstrækkeligt beskrevet, og indholdet er patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt, herunder i forhold til det personale, der udfører den delegerede virksomhed.

7: Interview vedrørende pludselig opstået sygdom/ulykke
Tilsynsførende interviewer ledelsen og relevant personale vedrørende procedure for håndtering af pludselig opstået sygdom/ulykke hos patienterne. Det er ledelsens ansvar at sikre, at personalet har kompetencer til at håndtere pludselig opstået sygdom/ulykke.

8: Gennemgang af og interview om instruks for fravalg af livsforlængende behandling
Tilsynsførende gennemgår instruks for fravalg af livsforlængende behandling med ledelsen og interviewer personalet om de kender og følger instruksen. Det er ledelsens ansvar at sikre, at instrukserne kendes og anvendes.

Der er fokus på at der af instruksen fremgår:

  • hvordan og hvornår personalet skal anmode om en lægelig vurdering af patienten med hensyn til fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling
  • hvilke procedurer behandlingsstedet har for inddragelse af patient og eventuelt nærmeste pårørende (såfremt patienten ønsker det) forud for kontakt med behandlingsansvarlig læge
  • hvor den behandlingsansvarlige læges vurdering samt beslutning om fravalg af livsforlængende behandling, journalføres.

9: Gennemgang af og interview om instruks for medicinhåndtering
Tilsynsførende gennemgår instruks for medicinhåndtering med ledelsen og interviewer personalet om hvorvidt de kender og følger instruksen. Den skriftlige instruks beskriver medicinhåndtering, som personale udfører som medhjælp for den ordinerende læge. Det er ledelsens ansvar at sikre, at instrukserne kendes og anvendes.

Der er fokus på hvordan:

  • personalet har den fornødne kompetence i forhold til medicinhåndtering
  • personalet kontrollerer, at medicinen er i overensstemmelse med ordinationen
  • proceduren er for dokumentation af medicinordinationer
  • personalet sikrer identifikation af patienten og patientens medicin
  • medicin dispenseres
  • dosisdispenseret medicin håndteres
  • det sikres, at ikke-dispenserbar medicin administreres og dokumenteres korrekt
  • personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med behandlingsansvarlige læger, herunder håndtering af håndkøbslægemiddel, kosttilskud, telefonordinationer, ordinationsændringer, receptfornyelse, ophør af medicin og risikosituationslægemidler
  • personalets opgaver og ansvar i samarbejdet med behandlingsansvarlige læger om den medicinske behandling, herunder opfølgning efter gennemgang og revision af den ordinerede medicin samt aftaler om kontrol af behandlingens virkning og bivirkning.

10: Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende ordineret medicin og medicinliste
Tilsynsførende gennemgår den sundhedsfaglige dokumentation med henblik på at vurdere, om den opfylder følgende:

  • Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, fremgår dato for ordinationen (dag, måned, år) og/eller seponering
  • Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, fremgår behandlingsindikationer for den medicinske behandling
  • Der er overensstemmelse mellem det ordinerede og den aktuelle medicinliste
  • Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, fremgår præparatets aktuelle handelsnavn, dispenseringsform (for eksempel tabletter, mikstur) og styrke
  • Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, skal medicinlisten føres systematisk og entydigt i den sundhedsfaglige dokumentation
  • Ved en medicinordination, herunder dosisdispenseret medicin, fremgår enkeltdosis og maksimal døgndosis for pn-medicin.

11: Gennemgang af medicinbeholdning og journaler vedrørende medicinhåndtering

Tilsynsførende gennemgår medicinbeholdningen og relevante journaler med henblik på at vurdere, hvordan personalet i praksis sikrer forsvarlig medicinhåndtering og korrekt opbevaring af medicinen. Administration af medicin skal ske på baggrund af identifikation af patienten, enten ved navn og personnummer eller fødselsdato og – år. I helt særlige tilfælde kan identifikation ske ved sikker genkendelse.

Ved gennemgang af medicinbeholdningen og relevante journaler vurderes det, om medicinhåndtering- og opbevaring opfylder følgende:

  • Den ordinerede medicin findes i patientens medicinbeholdning
  • Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne/poserne
  • Det er dokumenteret, hvem der har dispenseret og administreret ikke-doserbar medicin, og hvornår
  • Dispenseret pn-medicin er doseret i ordinerede doser og mærket med patientens navn, personnummer, præparatets navn, styrke og dosis samt dato for dispensering og medicinens udløbsdato
  • Doseringsæsker og andre beholdere med dispenseret medicin er mærket med patientens navn og personnummer
  • Medicinen er opbevaret forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende
  • Hver enkelt patients medicin er opbevaret adskilt fra de øvrige patienters medicin
  • Aktuel medicin er opbevaret adskilt fra ikke aktuel medicin
  • Holdbarhedsdatoen på patienternes medicin, og opbevarede sterile produkter til brug ved den sundhedsfaglige pleje og behandling, er ikke overskredet
  • Der er anbrudsdato på medicinske salver, dråber og anden medicin med begrænset holdbarhed efter åbning
  • Der er adrenalin til rådighed hos patienter, der får injektions- eller infusionsbehandling

12: Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende patienters retsstilling

Tilsynsførende interviewer det sundhedsfaglige personale og gennemgår journaler på udvalgte risikoområder i forhold til, hvordan de i praksis sikrer, at der forud for udvalgte behandlinger informeres og indhentes samtykke og hvordan det dokumenteres.

Samtykkekompetence/handleevne – Det skal fremgå, om patienten er vurderet til helt eller delvist selv at have evnen til at give et informeret samtykke til pleje og behandling. Hvis det er pårørende/værge, der giver stedfortrædende samtykke, skal dette fremgå. Hvis patienten ikke har samtykkekompetence, skal det fremgå, hvem der kan give samtykke på patientens vegne (stedfortrædende samtykke).

For patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen samtykke. Ved både værgemål og fremtidsfuldmægtig er det dog kun, når værgemål/fremtidsfuldmagt omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, og ved fremtidsfuldmagt kun i det omfang fuldmagten bemyndiger dertil.

Informeret samtykke – Det skal fremgå, at der er indhentet informeret samtykke i forbindelse med kontakten til den behandlingsansvarlige læge. Derudover skal det fremgå, at der er indhentet informeret samtykke til behandling fra patienten eller den stedfortrædende. Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens eller den stedfortrædendes informerede samtykke. Det gælder både for undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient. Kravet indebærer, at der skal informeres tilstrækkeligt, inden patienten tager stilling til behandlingen. Samtykkekravet understreger patientens selvbestemmelsesret.

Informationen skal omfatte patientens helbredstilstand og behandlingsmuligheder, herunder risiko for komplikationer og bivirkninger. Kravet til informationen øges, jo mere alvorlig tilstanden er, eller jo større den mulige komplikation er.

13: Observation og interview om procedurer for hygiejne

Tilsynsførende interviewer ledelse og medarbejdere om procedurer for hygiejne. Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for hygiejne, der beskriver relevante og forsvarlige arbejdsgange, samt at personalet er instrueret i og følger disse, med henblik på at sikre forebyggelse af risici for infektioner, spredning af smitsomme sygdomme m.v.

Ved interview og observation afklares, hvordan personalet forebygger infektioner og spredning af smitsomme sygdomme. Der er særlig fokus på håndhygiejne og relevant brug af arbejdsdragt og værnemidler, fx handsker for at minimere risiko for smitte mellem patienter og mellem patienter og personale.

14: Øvrige fund med patientsikkerhedsmæssige risici

Styrelsen for patientsikkerhed

LÆS MERE

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE
⇒ Sådan foregår det
⇒ Job som BPA hjælper
⇒ Arbejdsgiveransvar
⇒ Godkendte leverandører

KVALITETSKRAV HJEMMEHJÆLP
⇒ Kvalitetskrav til leverandører
⇒ Uddannelse krav til personale

FRITVALGSORDNINGEN
VISITATION
DEMENS

faq


Oversigt helpers LOKALE HJÆLPERE

FREELANCER

Vil du være freelancer?

tilbud
Hjemmehjælp, privat seniorpleje PRIVAT HJÆLP
Hjemmehjælp, visiteret seniorpleje VISITERET HJÆLP
SERVICEAFTALE
Tilbud rengøring pensionister RENGØRING
Tilbud havearbejde, havehjælp, senior, pensionister HAVEHJÆLP
Tilbud madlavning, senior, pensionister MADLAVNING
Tilbud døgnvagt, senior, pensionister DØGNVAGT
Tilbud personlig pleje, senior, pensionister PERSONLIG PLEJE
Tilbud ledsager, senior, pensionister LEDSAGER
FERIE
Tilbud hjemmehjælp ledsager LEDSAGER
UDFLUGTER
Tilbud havearbejde, havehjælp, senior, pensionister DEMENS
FOREBYGGELSE
Tilbud havearbejde HJEMMEHJÆLP
TIMEBASIS

Havens kalender
SENIOR KALENDER

HAVEHJÆLP


HJEMMEHJÆLP


RENGØRING





SERVICEHELPER
Danmarks bedste serviceplatform
Vi gør det nemt at bestille lokal service