Fritvalgsdatabasen
Formålet med Fritvalgsdatabasen er, at give borgere og andre interessenter let adgang til de offentliggjorte pris- og kvalitetskrav. Samt registrere leverandører, der er godkendt til levering af personlig pleje og praktisk hjælp i de enkelte kommuner.
Fem kategorier af hjemmeplejeydelser:
- Madservice med udbringning
- Madservice uden udbringning
- Personlig pleje i hverdagstimer
- Personlig pleje på øvrige tider
- Praktisk hjælp
Frit valg på ældreområdet betyder, at kommunen har pligt til at skabe grundlag for borgerens valgfrihed af leverandør af personlig og praktisk hjælp. Kommunen fastsætter serviceniveauet, kvalitetskrav og priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp.
Den kommunale myndighed har derefter pligt til enten at godkende og indgå kontrakt med enhver leverandør, der opfylder kravene, eller i stedet at udbyde hjemmehjælpsopgaverne og derefter indgå kontrakt med to til fem leverandører af henholdsvis praktisk hjælp og personlig pleje.
Fritvalgsdatabasen er således det sted, hvor alle kommunale myndigheder kan offentliggøre deres kvalitets- og priskrav i forhold til leverandører på ældreområdet. Fritvalgsdatabasen benyttes af borgere der er visiteret til hjemmehjælp. Altså borgere, der får deres hjemmehjælp betalt af det offentlige.
FRITVALGSDATABASEN
FRITVALGSDATABASEN OG KVALITET
TILSYNSRAPPORT
REGISTERING i DATABASEN
LÆS MERE
Fritvalgsdatabasen og kvalitet
Når en leverandør af hjemmehjælp vælger at lade sig indskrive i fritvalgsdatabasen kan og skal der føres kontrol med om leverandøren lever op til den kvalitet som kommunen foreskriver på det pågældende område. Her er der naturligvis især store krav til de leverandører som påtager sig sundhedsfaglig behandling.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Tilsynet omfatter alle offentlige og private institutioner, virksomheder og behandlingssteder, hvor der udføres sundhedsfaglig behandling.
Tilsynsbesøget sker normalt efter varsling af behandlingsstedet 6 uger før besøget. Tilsynsbesøgene tager dels udgangspunkt i en række generelle målepunkter, dels i målepunkter, som er specifikke for typen af behandlingssted. Alle målepunkter for tilsynet kan ses på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.
Styrelsen undersøger ved tilsynsbesøget, om behandling – herunder eventuel brug af medhjælp til forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, journalføring og håndtering af hygiejne mv. – foregår fagligt forsvarligt.
Behandlingsstedet modtager efter tilsynsbesøget et udkast af rapporten i høring (partshøring) med en høringsfrist på normalt 3 uger. Styrelsen tager efter høringen stilling til, om tilsynet skal give anledning til, at behandlingsstedet får en henstilling eller eventuelt et påbud, eller om styrelsen kan afslutte tilsynet uden at foretage sig yderligere.
Derefter offentliggøres tilsynet på styrelsens hjemmeside samt på sundhed.dk.
Tilsynsrapport
Her er et eksempel på en tilsynsrapport for at give overblik over hvad der kigges efter ved disse tilsynsbesøg.
1: Interview af ledelsen om ansvars- og kompetenceforhold
Tilsynsførende interviewer ledelsen om ansvars- og opgavefordeling for de forskellige personalegrupper. Ved interview af ledelsen er der fokus på:
- Beskrivelse af kompetencer samt ansvars- og opgavefordeling for de forskellige personalegrupper, herunder vikarer.
- Brugen af delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, herunder rammedelegationer på behandlingsstedet.
2: Journalgennemgang vedrørende formelle krav til journalføring
Tilsynsførende gennemgår et antal journaler med henblik på at vurdere journalføringen. Ved journalgennemgang fokuseres på, om
- Notaterne er daterede, om patientens navn og personnummer fremgår.
- Notaterne er skrevet på dansk, fraset eventuel faglig terminologi.
- Notaterne er forståelige, systematiske og overskuelige at orientere sig i.
- Notaterne er tilgængelige for relevant personale, der deltager i patientbehandlingen.
3. Interview vedrørende pludselig opstået sygdom/ulykke og smitsomme sygdomme
Tilsynsførende interviewer ledelsen og relevant personale vedrørende procedure for håndtering af pludselig opstået sygdom/ulykke og smitsomme sygdomme. Det er ledelsens ansvar at sikre, at personalet har kompetencer til at forholde sig i forbindelse med pludselig opstået sygdom/ulykke og smitsomme sygdomme hos patienter.
4. Gennemgang af og interview om instruks for fravalg af livsforlængende behandling
Tilsynsførende gennemgår instruks for fravalg af livsforlængende behandling med ledelsen og interviewer personalet om de kender og følger instruksen. Ved gennemgang af instruksen skal det fremgå:
- Hvordan og hvornår personalet skal anmode om en lægelig vurdering af patienterne med hensyn til fravalg af livsforlængende behandling.
- Hvem der i den konkrete sammenhæng anses for at være den behandlingsansvarlige læge.
5. Interview vedrørende samarbejde med den behandlingsansvarlige læge
Tilsynsførende interviewer ledelse og relevant personale med henblik på at vurdere deres samarbejde med de behandlingsansvarlige læger. Det er ledelsens ansvar at sikre, at der foreligger aftaler omkring behandling og kontrol af kroniske sygdomme.
6: Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende oversigt over patienters sygdomme og funktionsnedsættelser og aftaler med behandlingsansvarlig læge
Tilsynsførende gennemgår den sundhedsfaglige dokumentation med henblik på om der fremgår en oversigt over patienternes aktuelle sygdomme og funktionsnedsættelser. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af de aftaler om kontrol og behandling af patienternes kroniske sygdomme og handikap, som er indgået med de behandlingsansvarlige læger. Denne beskrivelse skal revideres ved ændringer i patienternes tilstand og/eller ændring af aftalerne.
7: Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende beskrivelse af patientens aktuelle og potentielle problemer
Tilsynsførende gennemgår den sundhedsfaglige dokumentation med henblik på, om der som minimum fremgår en beskrivelse af patienternes sundhedsmæssige tilstand samt pleje og behandling. Denne skal opdateres ved ændringer i patienternes helbredsmæssige tilstand.
Ved gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation fokuseres på, om følgende aktuelle eller potentielle problemområder er fagligt vurderet og dokumenteret i relevant omfang:
- Funktionsniveau, fx evnen til at klare sig selv i det daglige liv.
- Bevægeapparat, fx behov for træning, balanceproblemer.
- Ernæring, fx under- eller overvægt.
- Hud og slimhinder, fx forandringer i hud, muskler, hår og negle.
- Kommunikation, fx evnen til at gøre sig forståelig og forstå omverdenen.
8: Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende aktuel pleje og behandling, opfølgning og evaluering
Tilsynsførende gennemgår den sundhedsfaglige dokumentation med henblik på om der fremgår beskrivelse af pleje og behandling, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme. Den sundhedsfaglige dokumentation skal indeholde en beskrivelse af opfølgning og evaluering af den pleje og behandling, som er iværksat hos patienten i forhold til aktuelle helbredsmæssige problemer og sygdomme.
9: Gennemgang af og interview om instruks for rammedelegation
Tilsynsførende gennemgår instruks for rammedelegation for lægeforbeholdt virksomhedsområde med ledelsen og interviewer personalet, om de kender og følger instruksen. Instruksen skal foreligge på de behandlingssteder, hvor personalet udfører lægeforbeholdt virksomhed.
10. Gennemgang af og interview om instruks for medicinhåndtering
Tilsynsførende gennemgår instruks for medicinhåndtering med ledelsen og interviewer personalet om de kender og følger instruksen. Den skriftlige instruks beskriver medicinhåndtering, som personale udfører som medhjælp for den ordinerende læge. Det er ledelsens ansvar at sikre, at instrukserne kendes og anvendes.
11: Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende ordineret medicin og medicinliste
Tilsynsførende gennemgår den sundhedsfaglige dokumentation med henblik på at vurdere, om den opfylder følgende:
- Ved en medicinordination fremgår dato for ordinationen, samt den aktuelt ordinerende læges navn eller navnet på sygehusafdelingen.
- Ved en medicinordination fremgår behandlingsindikationer for den medicinske behandling.
- Der er overensstemmelse mellem det ordinerede og den aktuelle medicinliste.
12: Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende medicinhåndtering og medicinopbevaring
Tilsynsførende gennemgår den sundhedsfaglige dokumentation med henblik på at vurdere, om den opfylder kravene for dokumentation af medicinhåndtering og medicinopbevaring. Ved gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vurderes det, at der ved medicinhåndtering er opfyldt følgende:
- Der er overensstemmelse mellem antallet af tabletter på medicinlisten og antallet af tabletter i doseringsæskerne/poserne.
- Den ordinerede medicin findes i patientens medicinbeholdning.
- Doseringsæsker og andre beholdere med dispenseret medicin skal være mærket med patientens navn og personnummer.
- Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende.
13: Interview om adrenalin ved injektionsbehandling samt kompetencer for anvendelse heraf
Tilsynsførende interviewer personalet med henblik på at vurdere, at der forefindes adrenalin ved injektionsbehandling, med mindre den ordinerende læge har vurderet at dette ikke er nødvendigt.
14: Gennemgang af den sundhedsfaglige dokumentation vedrørende patienters retsstilling
Tilsynsførende gennemgår et antal journaler med fokus på samtykke kompetence/handleevne: Det skal fremgå, om patienten er vurderet til helt eller delvist selv at have evnen til at give et informeret samtykke til pleje og behandling.
15: Interview om procedurer for hygiejne
Tilsynsførende interviewer ledelse/medarbejdere om procedurer for hygiejne. Ledelsen skal sikre, at der er en skriftlig instruks for hygiejne, der beskriver relevante og forsvarlige arbejdsgange, samt at personalet er instrueret i og følger disse, med henblik på at sikre forebyggelse af risici for infektioner, spredning af smitsomme sygdomme m.v. Ved interview afklares, hvordan personalet forebygger infektioner og spredning af smitsomme sygdomme.
Registering i databasen
Vi tilbyder et alternativ til den offentlige hjemmepleje, uafhængig af kommune og visitation, og fuldstændig på dine præmisser. Vores hjælp er således ikke omfattet visitation og derfor er vi ikke registeret i fritvalgsdatabasen.
Godkendelse af leverandører
Det er den kommunale myndighed, der skal godkende og indgå kontrakt med alle leverandører af hjemmehjælp i kommunen. For at leverandørerne kan blive godkendt, skal de opfylde de kommunale krav til kvaliteten og prisen for de forskellige ydelser. Alle leverandører af personlig og praktisk hjælp skal godkendes af kommunalbestyrelsen i hver kommune. For at forenkle godkendelsesproceduren for både de kommunale myndigheder og leverandører af hjemmehjælp, er der udviklet en fritvalgsblanket, der virker som dokumentation for, at leverandøren lever op til en række generelle krav.
Fritvalgsblanketten har det overordnede formål at lette godkendelsesproceduren for både de kommunale myndigheder og leverandører af hjemmehjælp. Blanketten virker som dokumentation for, at leverandøren lever op til en række generelle krav fx virksomhedsoplysninger, generelle vilkår om gældende regler, økonomisk soliditet, forsikringsforhold, oplysninger om leverandørens medarbejdere, samarbejdsbetingelser i forhold til klagesager og specifikke krav til madservice og personlig pleje. Kommunalbestyrelsen skal således alene indhente dokumentation i forhold til de særlige krav, der gælder i den pågældende kommune.
Leverandørerne behøver dermed kun at udfylde én fritvalgsblanket, som så efterfølgende kan sendes til alle de kommuner, hvor der ansøges om godkendelse.
Frit valg på ældreområdet betyder, at kommunen har pligt til at skabe grundlag for borgerens valgfrihed af leverandør af madservice, personlig og praktisk hjælp og plejebolig. I 2002 blev der indført frit valg af plejeboliger. Året efter blev der indført frit valg af hjemmehjælp, herunder personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice.
Formålet med det frie valg er at øge tilfredsheden med den offentlige service ved at sikre, at borgerne har mulighed for at vælge mellem de tilbud, der passer dem bedst. Frit valg kan samtidig skabe konkurrence mellem leverandører og dermed understøtte kvaliteten og effektiviteten i de offentlige serviceydelser.
BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE
⇒ Sådan foregår det
⇒ Job som BPA hjælper
⇒ Arbejdsgiveransvar
⇒ Godkendte leverandører
KVALITETSKRAV HJEMMEHJÆLP
⇒ Kvalitetskrav til leverandører
⇒ Uddannelse krav til personale
FRITVALGSORDNINGEN
VISITATION
DEMENS
LOKALE HJÆLPERE
SENIOR KALENDER
Seniorliv | Ideer og inspiration til maj måned
Seniorlivet maj Velkommen til inspirat...
Seniorliv | Ideer og inspiration til juni måned
Seniorlivet juni Velkommen til inspira...
Seniorliv | Ideer og inspiration til juli måned
Seniorlivet juli Velkommen til inspira...
Seniorliv | Ideer og inspiration til august måned
Seniorlivet august Velkommen til inspi...
Den årlige sommerfest 2024
Den årlige sommerfest
Seniorliv | Ideer og inspiration til september måned
Seniorlivet september Velkommen til in...
Seniorliv | Ideer og inspiration til oktober
Seniorlivet oktober Velkommen til insp...
Seniorliv | Ideer og inspiration til november
Seniorlivet november Velkommen til ins...
Seniorliv | Ideer og inspiration til december måned
Seniorlivet december Velkommen til ins...
Seniorliv | Ideer og inspiration til januar måned
Seniorlivet januar Velkommen til inspi...
Seniorliv | Ideer og inspiration til februar måned
Seniorlivet februar Velkommen til insp...
Seniorliv | Ideer og inspiration til marts måned
Seniorlivet marts Velkommen til inspir...
