OM OS
SOCIAL ANSVARLIGHED

Social ansvarlighed er sund fornuft. At udvise social ansvarlighed betyder i sin essens at man tager vare på sine medarbejder udover hvad der nu end aktuelt er påskrevet. At udvise social ansvarlighed betyder at man passer på sin nabo, på sit lokalområde, at vi i det hele taget passer på hinanden! Det er sund fornuft til glæde og gavn for alle.

Set fra virksomheders synsvinkel ligestilles begrebet ofte med Corporate social responsibility (CSR), der blev lanceret med industrialiseringen i USA. Her begyndte man at se rigmænd og  virksomheder donere til udvalgte sociale formål. Dette havde form af frivillig velgørenhed og filantropi. I 1953 udgav Howard R. Bowen en bog om emnet, hvori han stillede spørgsmålstegn ved om virksomheder frivilligt kunne vælge at påtage sig et etisk og samfundsmæssigt ansvar. Eller om det at løfte sociale opgaver burde være et krav til virksomheder. Dette udløste naturligt en kraftig diskussion, som blev viderført da debatten om ligestilling og miljøhensyn kom på dagsordenen i 1960’erne.

Diskussionen er fortsat op til nutiden. Hvilke opgaver påhviler det virksomheder at løfte? Hvad er sondringen mellem statens og  firmaers ansvar. Kan virksomheder tillade sig at opføre sig at have entydig fokus på profit, så længe de holder sig indenfor lovens rammer. Eller påhviler det også virksomheder at påtage sig etiske, sociale, miljømæssige hensyn?

Den brede befolkning synes naturligvis at dette bør være tilfældet, hvorfor Corporate social responsibility (CSR), i dag indgår som en integreret del af de fleste store organisationers og virksomheders strategi. De fleste virksomheder har dog ikke har fundet ud af hvorledes de kan benytte Corporate social responsibility til reel gensidig fordel – således at virksomheden, profithensyn bliver tilgodeset, samtidig med at der gøres indsats for menneskerettigheder, miljøhensyn, bæredygtig brug af resurser, ligestilling, forretningsetik og lokalt engagement.

Det er de færreste virksomheder der har fundet vejen til hvorledes Corporate social responsibility kan bidrage til vækst og indtjening, samtidig med at det gavner og er til glæde for miljøet, medarbejderne, etc. Derfor bliver Corporate social responsibility ofte blot brugt til markedsføring. Man benytter etik og bæredygtighed som midler til at styrke konkurrenceevne og forretningsområder, fx i forbindelse med produktudvikling og leverandørsamarbejde.

SOCIAL ANSVARLIGHED
ET HELHEDSSYN

Dette er dog i høj grad en vestlig tankegang. I Østen er man af den opfattelse, at alle mennesker er en del af mange forskellige sammenhænge, og det er igennem disse mangfoldige forbindelser, at man definerer sig selv. Det enkelte menneske er underlagt talrige sociale regler for adfærd, og en forpligtelse overfor fællesskabet – og det er igennem opfyldelse af disse forpligtelser, at det enkelte menneskes velbefindende blomstrer.

Hvor alting i Østen ses som del af hinanden, vil vi i Vesten gerne systematisere og kategorisere alting. Den vesterlandske tankegang ynder at skille begreber fra hinanden. Grænsedragninger er lavet mellem materielt og åndeligt, mellem kropsligt og sjæleligt, mellem subjekt og objekt.  For en østerlænding er alting en del af en sammenhæng. Alt i universet opfattes som et knudepunkt for mange relationer, og derfor mener østerlændingen at intet bare kan reduceres til et punkt i rummet eller et øjeblik i tiden. Alting ses i sammenhæng og ingenting kan eksistere alene, da alting indgår i, og anses som forudsætninger for hinanden.

Idet man føler sig som del af større sammenhænge i tid og rum har man også langsigtede interesser. Overordnet må alle gøre deres til at der til stadighed hersker stabilitet og harmoni i universet. Dette lyder umiddelbart diffust, men rettesnoren er egentlig simpel. Man føler sig forpligtet til at få det bedst mulige ud af sit nuværende liv, men har også en meget stor interesse i at der på længere sigt skabes mest mulig fremgang, velfærd og harmoni. En optimering lige nu, der går ud over kommende generationer ser man ikke som formålstjenlig.

I Japan har man konglomerater, som er en samling af virksomheder, fra hver deres branche, der deler fælles strategi og interesser. Vi finder altså her en bilfabrik, et elektronikfirma, en fødevaregrossist etc. samlet i et fællesskab, hvor de sågar deler medarbejdere. I Japan er det stadig udbredt med livsansættelse for mange medarbejdere, og i perioder hvor en virksomhed ikke har behov for sin fulde arbejdsstyrke kan de så passende arbejde for en af de andre virksomheder i konglomeratet, der har behov for arbejdskraft. Der eksistere således et helt unikt fællesskab mellem medarbejderne og virksomheden. De er gensidig afhængig af hinanden. Når det går godt for virksomheden går det også godt for medarbejderne. 

Vil vi forstå den etik og verdensopfattelse som hersker i Østen er det nødvendigt at vi forstår at deres samfund grundlæggende er opbygget temmelig anderledes end vores. Det østerlandske menneske definere sig selv, sin skæbne og lykke, ud fra de fællesskaber man indgår i – og denne opfattelse er bygget på ældgamle traditioner, men så sandelig også på et samfundssystem, der rent konkret virkeliggøre fordelene ved at følge og ære fællesskabet frem for ens egne individuelle interesser. Dette er på mange måder modsat det menneskesyn, der florerer i vesten. Her opfattes det enkelte menneske, løsrevet, selvstændig og, alene selv, ansvarlig for sin skæbne og lykke.

SOCIAL ANSVARLIGHED
VI PASSER PÅ VORES FREELANCERE

Vi gør en stor indsats for at vores freelancere bliver en del af et fællesskab. Dette være sig igennem vores facebookgrupper, vores sociale arrangementer, de lokale kontaktpersoner mv. Skønt vores freelancere arbejder selvstændigt vil vi rigtig gerne have at de føler sig som del af noget større, del af et fællesskab, en familie.

Vi gør også en stor indsats for at vores freelancere kan være stolte af deres arbejde. Dette eksempelvis igennem vores grønne profil, at sørge for ordentlige arbejdsforhold, at sørge for at arbejdsopgaver er meningsfulde, at sørge for at freelancerne kan se at deres arbejde bringer glæde og nytte.

Således gør vi en del ud af at passe på vores Helpers. Vi har stor fokus på freelancernes muligheder for igennem vores portal at opnå en fair løn. Således at de ikke blot skal konkurrere på timeprisen, men har muligheder for at tjene ekstra hvis de også gør noget ekstra. Igennem samarbejde med virksomheder, organisationer, kommuner og det offentlige sørger vi at bane vejen for at vores freelancere kan komme i betragtning når der er brug for teams til at varetage opgaver.

Vi kalder det ikke så ofte for  Corporate social responsibility, eller social ansvarlighed. Vi betragter det som sund fornuft. Når vores freelancere har det godt, har ordentlige arbejdsforhold, der bliver passet på dem menneskeligt og socialt, når de igennem os kan tilbydes muligheden for en fair løn, selvbestemmelse og medansvar – så får vi gladere og sundere freelancere tilknyttet vores portal. Hvilket er til glæde for vores kunder. Større punktlighed, venligere hjælp – det hele bliver en god cirkel til gavn for alle.

Del dine ideer og tanker
i vores Facebookgruppe