Forretningsbetingelser pr 1. dec. 2019

Din brug af ServiceHelpers online markedsføringsplatform www.Servicehelper.dk (herefter kaldet ”platformen”) betragtes som en accept af ServiceHelpers forretningsbetingelser inklusiv Servicehelpers politik for behandling af personoplysninger og cookie-politik samt til enhver tid øvrigt gældende retningslinjer (samlet kaldet ”Betingelser”). Du bekræfter endvidere, at du er fyldt 18 år. Såfremt du ikke kan acceptere Servicehelpers Betingelser, må du ikke registrere dig som bruger eller Freelancer på Platformen. Servicehelper forbeholder sig ret til at ændre betingelserne.

§ 1. Indledning

§ 1.1. Driften af hjemmesiden varetages af Servicehelper ApS, CVR 43916254, Øresundsvej 153, 2300 København S., mail: support@Servicehelper.dk

§ 2. Ydelser

§ 2.1. Servicehelpers platform faciliterer en bookingfunktion, som gør det muligt for dig at booke service hos en person, som tilbyder serviceydelser (herefter kaldet ”Freelancer”) på Platformen. Servicehelper og de enkelte Freelancere står ikke i et over-underordnelsesforhold til hinanden, og Freelancer fungerer således som selvstændigt virkende tredjemænd. Platformen indeholder og giver adgang til faktuelle oplysninger, som gør det muligt for Servicehelper at facilitere kontakt mellem brugere af platformen og Freelancere.

§ 2.2. Serviceydelserne (herefter kaldet ”ydelser”) administreres og udføres af de Helpers (private eller erhvervsaktører), der tilbyder deres ydelser via Platformen.

§ 2.3. Ved din brug af platformen accepterer du, at Servicehelper ikke påtager sig ansvar for den/de leverede ydelser, som leveres af en Helper, samt at Servicehelper ikke er ansvarlig i forbindelse med tvister mellem dig og en Freelancer eller øvrigt.

§ 3. Bookning af ydelser

3.1. Booking af ydelser sker til enhver tid udelukkende via platformen.

§ 3.2 Forhold hvis helper skal medbringe noget

3.2.1 Der regnes med at helper benytter en almindelig cykel. Dette uanset om helper reelt benytter en ladcykel, en scooter, knallert eller anden form for transport. Således kan der ikke forventes at helper medtager eksempelvis mere end en sæk haveaffald (80 liter, max 20 kg) pr tur, medmindre dette er aftalt med helper.

3.2.2 I tvivlstilfælde er det Support der suverænt bestemmer om noget kan transporteres på cykel eller bil er krævet.

3.2.3 Almindelige haveredskaber er defineret som manuelle ikke elektriske, eller benzindrevne redskaber. Eksempelvis rive, lugejern, kost, skovl, etc. Ved tvivlsspørgsmål om noget kan defineres som “almindelig haveredskab” er det suverænt Support som bestemmer.

3.2.4 Skal helper stå for leje eller afhentning af noget – trailer, materialer etc. – er helper ikke ansvarlig for at disse emner er til stede ved afhentningstidspunkt.

3.2.5 Medmindre andet er aftalt er det kundens ansvar at det som er nødvendigt for at udføre en opgave er til stede og funktionelt.

3.2.6 Ved transport til forskellige steder opkræves pr sted. Makismal afstand fra hvor noget skal hentes / afleveres og til stedet hvor arbejdet udføres er max 8 km medmindre andet er aftalt. At medbring haveredskaber regnes som transport til et sted da helper almindeligvis skal afhente dem i vores lokale afdeling. Afhentning af et udlejningsemne hos fx et byggemarked regnes også som et sted. Er der tale om to forskellige byggemarkeder hvorfra noget skal hentes/afleveres regnes dette som to steder.

3.2.7 Efter bestilling modtager kunde en oversigt over eventuelle ekstraydelser til godkendelse. Ønske om ekstraydelser skal godkendes af såvel helper som kunde.

3.2.8 Hvis helper er i besiddelse af det som ønskes lejet/medbragt kan Helper vælge at medtage sit eget. Kvaliteten skal være minimum lige så god som det kunden ønsker lejet.

3.2.9 Uanset om helper vælger at leje noget eller medbringe sit eget, vil betaling altid udregnes efter omkostninger hvis det var lejet hos Toolmatic, hvor der kalkuleres med at hvis udlejningsemnet tilbageleveres indenfor kort tid (typisk 4 timer) skal betales én pris og ellers skal betales fuld dagsleje. Der gives kun betaling for den tid hvori emnet benyttes.

3.2.10 Brug af klinger, benzin, sandpapir og andre løsdele, afregnes som hvis emnet var lejet hos Toolmatic.

3.2.11 Hvis Helper lejer noget hos Toolmatic skal der tilvælges forsikring. Hvis Helperen medtager sit eget værktøj, udstyr er det helperens eget ansvar at der er tegnet ansvarsforsikring således at der kan opnås erstatning hvis emnet går i stykker, eller der forårsages anden skade.

§ 4. Kommunikation

4.1. Servicehelper har ret til at kommunikere direkte til alle brugere af platformen i forbindelse med levering af ydelsen via e-mail, telefon, app-notifikationer, sociale medier og kommunikations-apps.

§ 5. Fortrydelsesret

§ 5.1. Ved din booking giver du dit udtrykkelige samtykke til, at din Helper kan gå i gang med at levere ydelsen, og at fortrydelsesfristen ophører, når ydelsen er leveret. Hvis du fortryder, inden ydelsen er færdigleveret (mens ydelsen står på), er din Helper berettiget til at opkræve rimelig betaling for det arbejde, der allerede er udført og dermed leveret.

§ 5.2. Hvis du ønsker at fortryde din booking, skal du kontakte Servicehelper inden ydelsen er leveret. Alle aflysninger skal ske senest 24 timer før den næste booking i form af en direkte besked til den involverede part. Ved sygdom eller en anden akut situation kan fristen på 24 timer lempes, men i begge tilfælde skal din Helper underettes.

§ 6. Adgang

§ 6.1. Det er kundens ansvar at der er adgang til det område hvor arbejdet skal udføres. Det er også kundens ansvar at det som er nødvendigt for at kunne udføre den/de pågældende arbejdsopgaver er til stede og funktionsdueligt. Dette eksempelvis adgang til haveredskaber.

Er der brug for nøgle eller kode til et haveskur eller lign skal kunden selv stå for overdragelse af nøgle og/eller kode til Helper. Du kan vælge at give Helperen en permanent nøgle. Servicehelper påtager sig ikke noget ansvar for bortkommelse af nøgler eller lignende.

§ 7. Betaling

§ 7.1. Med mindre andet fremgår, skal brugere af platformen følge de til enhver tid gældende retningslinjer for booking og betaling for ydelser. Bruger og Helper kan ikke fravige de priser, der er fastsat af Servicehelper. Enhver omgåelse medfører øjeblikkelig eksklusion fra platformen.

§ 7.2. Ved at vælge tilbagevendende ydelser accepterer du, at betalingen automatisk trækkes efter hver udført ydelse, fx hver eller hver anden uge alt efter dit valg af abonnement hos Helperen.

§ 7.3. Dine kortoplysninger bliver håndteret af NETS, som har det høj sikkerhed inden for online betalingsløsninger. Servicehelper har således ikke adgang til dine kortoplysninger og kan ikke gøres ansvarlig for eventuelt misbrug af dine kortoplysninger.

§ 7.4. Du kan slette, forny eller ændre dit kort inde under konto på din profil.

§ 7.5. Når ydelsen er udført, trækkes dét beløb fra dit kreditkort, som blev oplyst ved booking af ydelsen, hvorefter Servicehelper fremsender en kvittering til din e-mailadresse.

§ 7.6. Den totale pris for den købte ydelse fremgår af din kvittering. Der er ingen ekstra gebyrer ud over den angivne total pris. Hvis din Helper er momsregistreret fremgår det af din kvittering. Hvis din Helper ikke er momsregistreret, vil der kun være moms af Servicehelpers servicegebyr, hvilket også fremgår af din kvittering.

§ 7.7. Servicehelper accepterer udelukkende kortbetaling via fx Visa, Visa/Dankort, Visa Electron og Mastercard. Din kortbetaling vil førstblive trukket, når ydelsen er udført hos dig. Hvis du tilbagevendende booker rengøring, forløber det helt automatisk, og du er fri for at betale girokortgebyr, hver gang du skal betale for en ydelse.

§ 7.8. For at stille platformen til rådighed opkræver Servicehelper et servicegebyr på mellem 15-35 procent af Ydelsens totalpris alt efter valgte abonnement. Den aktuelle størrelse af Servicehelpers servicegebyr fremgår til enhver tid af platformen samt af din kvittering.

§ 7.9. Til dækning af transaktionsomkostninger opkræves et administrationsgebyr på 5 kr. inkl. moms. Servicehelper forbeholder sig retten til at ændre/forhøje prisen for ydelserne. Eventuelle prisstigninger vil fremgå af platformen og gælder for alle fremtidige ydelser.

§ 8. Afbestilling eller ændringer for booket aftale

§ 8.1. Du kan ændre din aftale ved at kontakte os pr. telefon, via platformen eller via e-mail (support@Servicehelper.dk). Du har mulighed for at aflyse eller ændre din booking frem til 24 timer før den bookede aftale.

§ 8.2. Hvis aftalen ikke er afbestilt eller ændret rettidigt, forbeholder Servicehelper sig retten til at opkræve ydelsens fulde pris.

§ 9. Forsikring

§ 9.1. En Helper hyret gennem platformen skal selv være dækket af forsikring i tilfælde af skade/uheld på arbejdsstedet.

§ 10. Reklamation

§ 10.1. Reklamation over leveret ydelse skal ske hurtigst muligt via e-mail, vedlagt billeder og beskrivelse af problemet.

§ 10.2. Servicehelper er ikke forpligtet til at yde kompensation for eventuelle reklamationer.

§ 11. Opsigelse

§ 11.1. Du kan opsige dit abonnement til hver en tid i henhold til betingelserne for Fortrydelsesret og Afbestilling.

§ 11.2. Servicehelper kan til enhver tid opsige eller suspendere din ret til at anvende Platformen ved at give dig skriftlig meddelelse.

§ 12. Skat

§ 12.1. Servicehelper er ikke ansvarlig for Helpers eventuelle afregning af skat, moms, mv., da det påhviler hver enkelt Helper at håndtere afregning af skat, moms, mv. i forbindelse med udførte ydelser i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning. Servicehelper guider dog alle Helpers til, hvordan man indberetter SKAT og forbeholder sig retten til at ekskludere Helpers fra platformen, såfremt de ikke betaler SKAT.

§ 13. Forbud mod markedsføring på platformen

§ 13.1. Direkte eller skjult markedsføring på platformen fra brugere på egne eller andres vegne er ikke tilladt. Enhver handling i strid med dette medfører øjeblikkelig suspension fra platformen.

§ 14. Personoplysninger
§ 14.1. Du skal oprette dig som bruger på platformen med en privat konto til eget brug for at booke en ydelse. Du er ikke berettiget til at dele dit password eller lignende. Du er fuldt ansvarlig for de aktiviteter, som sker via din brugerprofil og konto, og Servicehelper fraskriver sig ethvert ansvar i den forbindelse. Hvis du får mistanke om, at der har været uautoriseret brug af din konto på platformen, skal du øjeblikkeligt kontakte Servicehelper.

§ 14.2. For at blive bruger på platformen skal du indtaste følgende oplysninger, som du ved oprettelsen giver Servicehelper samtykke til at registrere og behandle: Navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse. Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere ydelsen til dig.

§ 14.3. Servicehelper indsamler de oplysninger, du giver direkte til os, såsom når du opretter eller redigerer din konto, anmoder om ydelser, kontakter support eller på anden måde kommunikerer med os. Disse oplysninger kan omfatte: e-mail, telefonnummer, postadresse, profilbillede, betalingsmetode, ydelser, booking meddelser og andre oplysninger, som du vælger at give til os i forbindelse med oprettelse af din profil.

§ 14.4. Oplysninger om brug og præferencer: Vi indsamler oplysninger om, hvordan du interagerer på platformen ved booking af ydelser, udtrykte præferencer og valgte indstillinger. I nogle tilfælde indsamler vi oplysninger ved hjælp af cookies og lignende teknologier, der opretter og vedligeholder unikke identifikatorer. Vi kan også indsamle oplysninger fra samarbejdspartnere, applikationer, sociale medier og lignende.

§ 14.5. Du giver samtykke til at modparten, i de på platformen formidlede opgaver, kan afgive anmeldelser. For at sikre, at anmeldelser er relevante og valide, foretager Servicehelper løbende stikprøvekontrol heraf.

§ 14.6. Log-oplysninger: Når du anvender platformen, indsamler vi server-logs, der kan omfatte oplysninger såsom IP-adresse, adgangsdato og -tidspunkt, app-funktioner eller viste sider, app-nedbrud og andre systemaktiviteter, browsertype samt det tredjeparts websted eller tjenesteydelse, du benyttede, før du interagerede med vores platform.

§ 14.7. Vi bruger de oplysninger, vi indsamler om dig, til at levere, vedligeholde og forbedre vores platform, herunder for eksempel muliggøre betalinger, sende kvitteringer og facilitere ydelser.

§ 14.8. Deling af oplysninger. Vi kan dele dine oplysninger med Helpers og andre samarbejdspartnere relevante for levering af ydelsen, så de kan levere den ydelse, du beder om. Platformen kan også integreres med funktioner til deling på sociale medier og andre relaterede værktøjer, der giver dig mulighed for at dele dine handlinger på platformen med andre apps, websteder eller medier, eller omvendt.

§ 14.9. Analyse og markedsføringstjenester der leveres af andre. Vi kan anvende dine oplysninger i forbindelse med analyse og markedsføringstjeneste, der leveres af samarbejdspartnere med henblik på at levere varer eller tjenesteydelser bredt relateret til ydelsen.

§ 14.10. Du kan til enhver tid rette dine kontooplysninger ved at logge ind på platformen. Vær opmærksom på, at i nogle tilfælde kan vi beholde visse oplysninger om dig, som det er påkrævet ved lov, eller til lovlige forretningsmæssige formål i den udstrækning, det er tilladt i henhold til lovgivningen.

§ 14.11. Indsigt og sletning af oplysninger. Du har i henhold til lov om personoplysninger ret til at gøre indsigelse mod såvel indsamlingen som de videre behandling af nævnte oplysninger, og kan med visse lovbestemte undtagelser få besked af Servicehelper, som er dataansvarlig, om, hvilke oplysninger, der indsamles om dig. Du har også ret til at tilbagekalde et samtykke.

§ 14.12. Klage over behandlingen af personoplysninger. Hvis du vil klage over behandlingen af dine personoplysninger, kan det ske til Servicehelper, eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.

§ 15. Cookies

§ 15.1. På vores hjemmeside anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for alle besøgende. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer.

§ 15.2. Du har ret til at vælge, om du vil accepterer cookies eller ej. De er dog en vigtig del af, hvordan vores platform fungerer, så du bør være opmærksom på, at hvis du vælger at afvise eller fjerne cookies, kan det påvirke platformens tilgængelighed og funktion.

§ 16. Lovvalg og værneting

§ 16.1. Servicehelpers betingelser er undergivet dansk ret. Alle aktiviteter mellem ServiceHelper, dets brugere samt Helpers anses for udført i Danmark.

§ 16.2. Tvister skal afgøres ved Københavns Byret.


AFTALEGRUNDLAG
RENGØRING

Kvalitetsgaranti
For at afstemme forventninger og sikre sikre en god oplevelse for alle er alle vores serviceydelser formuleret som standarder, der objektivt nemt kan verificeres, undersøges og kontrolleres.

Vi har kvalitetsgaranti og leveres ikke som lovet tilbydes gratis ækvivalent serviceydelse – forudsat at almindelige forretningsbetingelser er opfulgt, og der iøvrigt ikke er nogle forhold, som taler for at rengøringen skulle være specielt udfordrende.

Der forudsættes normale forhold. Så alle former for større uregelmæssighed anses som ekstraordinært og ligge udover almindelig rengøring.

Dette eksempelvis hvis der er afholdt større selskabelighed og der er tydelig rester herfra, hvis der er massevis af fastbrændt mad i gryder og på komfur, hvis der er efterladt morgenmad, alt service er brugt og ikke vasket løbende – eller andre forhold, som kan siges at være ekstraordinære.

Problematiske forhold | Mangelfuld ventilation, udluftning kan afsted dårligt indeklima, fugtpletter, mug, skimmel mv. Det kan ikke forventes at en normal rengøring omfatter sådanne udfordringer.

Responstid | I tilfælde af at kunde skal tage stillingstagen til noget før der igangsættes handling, kræver det at kunden svarer tilbage, mens personale endnu er på stedet. Kunden informeres via sms.

Vinduer | Almindelige vinduer rengøres, mens vinduer svært tilgængelige eller store vinduespartier kræver at der er aftale herom.  Tidligere var normen at vinduer højst måtte udgøre  22% af gulvareal – hvilket skyldes energimæssige hensyn, der er overflødiggjort med nye lavenergi vinduer. I tvivl om vi medtager dine vinduer så send mail til support.

Kæledyr | Skal accepters i forvejen, pga allergier. Dyr, skal være låst inde på et værelse, hvor der ikke bliver gjort rent. Du kan også vælge at være hjemme. Undtagelser er akvariefisk og dyr der ikke skal tages specielt hensyn til.

Affald | Som udgangspunkt afleveres skrald på stedet.  Er det ikke muligt at få adgang til affaldscontainere medtages affald og bortskaffes. Dog med almindeligt forbehold for større uregelmæssighed.

Tidsforbrug | Det står freelancer frit for om de arbejder i teams eller alene. Det står freelancer frit for om de arbejder i højt tempo, eller afslappet og der er således ingen tidsmæssig forpligtelse. De minutter der benyttes til at udregne pris er ikke nødvendigvis udtryk for hvor lang tid opgave tager. Udregningen tager også hensyn til omkostninger til materialer mv.

Bemærk vi kan godt love hvad der bliver udført af rengøring, men vi kan ikke bestemme hvordan. Vores personale er ansat som freelancere og derfor kan vi ikke bestemme hvorledes arbejdet skal udføres. Vi kan kun rådgive og vejlede.